Andreas Winkelmann, Sommalier fra Weingut Kirsten, kommer til Danmark for at lære os noget om Riesling og Mad !
Da jeg var i Mosel i forrige uge smagte jeg for en gangs skyld med Andreas, der har arbejdet for Bernhard og Inge i fem år efterhånden, fordi Bernhard havde travlt med renovationen af den gamle mølle ovre på den anden side af Salmbach, der løber gennem Weingut Kirstens domicil.
Og det blev en anden oplevelse end jeg er vant til; hvor Bernhard og jeg altid nørder dybe, tekniske detaljer omkring hver enkelt vin, så nørdede Andreas og jeg mad og vin i stedet for, hvad hver enkelt cuvée kunne og ikke kunne, hvad der var den helt idéelle sammensætning og den slags. Og midt i vores stadig mere intense diskussion slog det mig, at netop den diskussion burde alle WineInVein’ere, og for den sags skyld en hel flok af vores dygtige kokke her i landet, have lejlighed til at deltage i – det var virkelig spændende, hvad Andreas og jeg kom frem til i løbet af nogle timer.
Og når nu WineInVeins koncernstruktur er så flad som tilfældet er, og beslutningskompetencen suverænt hviler hos den dér BarfodsBuddha, så tog det os cirka to øjeblikke at blive enige om at Andreas skulle til Danmark, og at vi i fællesskab med nogle progressive og nysgerrige kokke skulle demonstrere de MadMæssige Muligheder, Andreas har så stor en viden om. Han taler flydende engelsk, så vi lægger an til en vaskeægte Riesling Masterclass.
I Aarhus var det nemt at finde den rigtige chef til formålet, for Emil Petersen Kok
(EPK blandt venner) meldte både sig selv og Capo til forsøget lige på stedet. I København har jeg følerne ude hos flere; jeg ved endnu ikke hvor den lander, men rent tidsmæssigt taler vi sidst i januar eller først i februar. Mere om det, når den er helt på plads.
Maxime Dubuet er vigneronen bag det hastigt fremadstormende domaine Dubuet – Boillot. Ham besøgte jeg også i forrige uge (i det hele taget nåede jeg temmelig langt omkring) for at smage ’23 fra flaske – og vi tog lige både ’24 og ’25 med, når nu vi var i gang..
Max synes efterhånden at han har fundet sin stil, og har styr på at ramme den, endda med stigende præcision, i den Global Warming-befængte virkelighed, vi befinder os i.
Jeg er fuldstændig enig, og jeg kan endda bryste mig af at have forudset hans udvikling; jeg fortalte ham allerede i 2020, at selv om han på det tidspunkt ikke ville søge økologisk certificering, så ville han ende med at gå helt biodynamisk – det er nemlig den eneste måde, jeg kender, der kan give den præcision og nerve i vinen som han (og jeg) efterstræber.
I ’24 indledte han så certificeringsprocessen, og han har studeret biodynamik i løbet af i år og indkøbt alt det til faget hørende. Alt er såre godt, og jeg er meget tilfreds, på den dér smågnækkende, selvfede facon..
Max’ ’23ere forventes at lande engang til januar (jeg skal nok advisere, sende allokationstilbud ud og alt det der) – og Max selv forventes at komme til Danmark sidst i februar eller først i marts – tbd, som det vist hedder på nu-dansk. Vi holder to Winemaker’s Dinners, én hos Mads Magnus på Démodé i København og én hos Rune på Hærværk i Aarhus. Datoer og Detaljer følger..
Det vil antageligt ikke længere overraske nogen, at jeg også besøgte Alexandre Vernet på domaine Hoffmann – Jayer i forrige uge, for at smage – nårh ja, ’23 fra flaske og ’24 og ’25 fra fad. I det hele taget har jeg fået smagt temmelig meget ’23 fra flaske, samt ’24 og ’25 fra fad.
Og ja, Alexandre kommer også til Danmark, og modsat de to andre kan jeg endda sætte dato på: Der bliver en Winemaker’s Dinner på selveste Henne Kirkeby Kro, to-stjernet Michelin med ret til at bære samme, hos Henningog André d. 15. april 2026, og vi indtager Bobe på Gråbrødretorv i København i selskab med Bo Bech og Ottavio den 16. april.
Husk altid: Wine is for Sharing !
