• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
WineInVein

WineInVein

Vin til VelVære

  • Homepage
  • Om WineInVein
  • Breaking!
  • Producenter
    • Alsace
      • Domaine Jean Huttard
    • Baden
      • Jürgen von der Mark
      • M von der Mark
    • Beaujolais
      • L’Épicurieux
      • Domaine de Mont Bessay
      • Les Deux Flèches
    • Bourgogne
      • A. Chopin & Fils
      • Cellier aux Moines
      • Domaine Benoit Chevallier
      • Domaine Chicotot
      • Jean-Pierre Guyon
      • Bruno Clavelier
      • Domaine de la Douaix
      • Domaine Dubuet – Boillot
      • Domaine Michel Gaunoux
      • Morey – Coffinet
      • Vincent Ledy
      • Domaine PO (Pierre-Olivier) Garcia
      • Jean Marshall
    • Champagne
      • Domaine Charlot Père & Fils
    • Languedoc
      • Domaine de Rapatel
    • Lanzarote
    • Loire
      • Domaine du Val de Bargis
    • Mosel
      • Weingut Kirsten
    • Penedès
      • El Jardi dels Sentits – Blanca Ozcariz
    • Piemonte
      • 460 Casina Bric
      • Cascina Fornace
      • Chiussuma
    • Rioja
      • Berta Valgañón
  • Kontakt WineInVein
  • Show Search
Hide Search

Nytårs Pop-Up i Grønholt 30.12

Tavs · Dec 23, 2025 ·

Et stk. fuldfed Buddha og en flok glade WineInVein’ere, herunder op til flere Nonbo’ere, flankeret af den allestedsnærværende EPK. Capo har dannet ramme om mange hyggelige stunder i løbet af ’25

Jeg sidder og skriver denne post kl. 04.56 lillejuleaftensdag, inden dagens øvrige pligter melder sig. Det er et travlt år, som er ved at rinde ud, med Håndværksvin som den helt store begivenhed i sommer. 15 vigneroner kom til Danmark og præsenterede deres vine, de fleste for første gang: Blanca fra El Jardi del Sentits, Berta fra Pretium, Matteo fra Barbacan, Luca Pizzetti fra Franchina & Giarone, Rudy fra Chiussuma – sågar David hele vejen fra Lanzarote! Det var helt forrygende, og jeg var virkelig glad for den store opbakning, vi fik – både fra branchefolkene (f.eks kom hele Alchemists Sommalierteam og hang ud) og fra alle os andre glade amatører. Tusind tak for det!
Jeg glæder mig til at gentage den øvelse, men det bliver næppe i ’26. Lad os snakke om det, når vi når til ’27..

Et udvalg af Alchemists Sommalier-team, med nys afgåede Wine Director Christoffer Kok bagerst til venstre og den nye chefsommalier Enrico Robitzki forreest til venstre

Til gengæld sker der en hel masse andre ting, som jeg nævnte i Decemberbrevet for nylig. Og vi har en update på den front: Det bliver Maxime, der kommer først; mandag d. 2, februar hos Rune på Hærværk og tirsdag 3. februar hos Mads Magnus på Démodé; detaljer med menu, vine og tilmelding kommer først i det nye år.

Imidlertid er det noget andet, jeg gerne vil invitere til lige i dag: Det har været noget sporadisk med Pop-Up’sene i år, både på grund af Håndværksvin, på grund af konstante rejser til det Hellige Land og fordi Gitte Bjørn skulle bruge sit værksted til andre formål. Og for at det ikke skal være løgn, så er værkstedet lukket og slukket og uden varme hen over julen – så derfor vil jeg gerne invitere dig til

Nytårspop-up i Grønholt 30.12 kl. 15.30

Cellier aux Moines‘ helt forrygende ’23ere er netop landet i sidste uge sammen med Mont Bessays ligeså forrygende ’23ere, og det må vi jo smage, tænker jeg. I hvert fald nogle af dem.

Og Jean Marshalls første årgang (’23, såmænd) er også landet. 192 flasker, fordelt over 6 cuvéer til deling mellem alle de glade WineInVein’ere og alle de restauranter med interesse for det – det blev til 10 styks og en enkelt strandkiosk: Alchemist, Kroen, Bistro Boheme, Démodé, Admiralgade og Aye Aye (tillykke med Star Wine List udmærkelsen) i København; Kok & Vin i Odense samt Domestic og – selvfølgelig – Capo i Aarhus. Strandkiosken kan du finde oppe i Tisvildeleje. Så nu ved du hvor du skal gå på jagt efter de alt, alt for få flasker..
Der er nogenoghalvtreds af os andre på listen, også – så jeg vil mene, at de flasker er ganske grundigt fordelt. Imidlertid har jeg gemt én flaske Feusselottes til d. 30, så her bliver der også en chance.. 🙂
Nu skal vi naturligvis smage andet, også – og jeg vil for en sjælden gangs skyld ikke nedlægge protest, hvis du tager en flaske af Absolut Hæderlig Kvalitet med. Jeg vil ikke engang smide dig ud kl. 19, blot stilfærdigt gå i køkkenet sammen med dem, der måtte have lyst til at gå i køkkenet med mig..

Hils på Ylva, det nye KøkkenKlaver i Grønholt. Her er det Agnes, 2-stjernet Michelinkok fra Koks, der spiller, mens vi andre skærer en halv kvie i små stykker – og hun spiller max, skulle jeg hilse og sige!

Buddhajul (Mine tanker om julemaden – spring det bare over, de vigtige detaljer står nedenunder)

Alle ulige år er jeg ramt af børn, og traditionen i Grønholt er at den står på glögg og æbleskiver 23.12, hvorimod juleaften er i fri dressur rent madmæssigt. Alligevel kommer jeg til at skubbe lidt til æbleskivetraditionen i år, for jeg vil prøve at lave nogle uden sukker, men derimod med fyld af røget laks, med ost, med en grøntsagsblanding af en art – jeg har ikke prøvet det før, så vi må se om det kan noget. I hvert fald giver det mig en undskylning for at drikke rigtig vin inden glöggen..

Jeg kan virkelig ikke lide sød rødkål og brunede kartofler; jeg forstår overhovedet ikke idéen med at blande det salte og det søde køkken sammen – og jeg forstår endnu mindre alle de der guruer, der synes de har fundet den perfekte vin til den klassiske, danske julemad (Hint: Den findes ikke, det er ølmad. Men hvis du insisterer, så er en af de store Kirsten-vine klart det bedste bud..).

I år bliver det får (i modsætning til lam), der kommer på julebordet. Både et stort bagben, klassisk barderet med hvidløg og rosmarin, og i form af frikadeller, sådan lidt mellemøstligt inspireret, tror jeg. Tilbehør? Humus, en bønnesalat, en grøn salat, nogle stegte grøntsager. Jeg overvejer at lave en lille forret (efter østers’ene, altså) af usødede klatkager med laks – nu får vi se.

En enkelt flaske vin til deling kan det vel også blive til: Champagne til østers, ja tak – Pierre Charlots ’10 Blanc de Blanc; den er allerede på køl. Hvis jeg ender med at lave klatkager med laks, så vil jeg servere en Riesling til; antageligt Bernhards Winninger Brückstück. Og til fåret; både Rapatels store Cuvée Arthur, en ’12 Casina Bric Bricco delle Viole magnum og en ’11 Gaunoux Pommard Grands Epenots magnum. Til Ris à là Mande er det kun vintage port, der du’r for mig: I år har jeg stillet en ’80 Taylor magnum op.

Anyway, tilbage til vores Nytårs Pop-Up i Grønholt; jeg glæder mig til at se dig!

Hvor: Mosegårdsvej 1, Grønholt, 3480 Fredensborg

Hvornår: Tirsdag 30.12 2025 kl. 15.30

Hvad: NytårsPop-Up

Pris: kr. 350

Tilmelding: Følg anvisningen nederst på siden – max. deltagerantal 12, først-til-mølle..

Som altid er hyggen et fælles ansvar! 🙂

Og i øvrigt er 30.12 en aldeles fremragende dato at få afhentet noget af den allokationsvin, som truer med at sprænge kælderen indefra; lad mig vide, om jeg skal finde din vin frem fra kælderen til lejligheden.

Alexandres ’22ere er et godt eksempel på vin, der har indfundet sig på vore breddegrader og venter tålmodigt i kælderen på at du henter den..

Pop-Up i Grønholt er, nøjagtig som Pop-Up På Prags, den vinøse udgave af Dungeons og Dragons, hvor jeg er Dungeonmasteren, der leder de øvrige deltagere gennem et landskab af forskellige vine, typisk parvis, og hvor opgaven altid er at beskrive vinene med så mange ord som muligt – og muligvis endda sige noget om hvordan to vine forholder sig til hinanden. Alt serveres blindt; her handler det om at smage, ikke om at vise etiketter frem.

Tilmelding er strengt nødvendig!

Skriv en mail til mig på tavs@wineinvein.com og gør rede for hvor mange du er. Så vil jeg til gengæld fortælle, om der er plads til dig/jer, og hvis der er plads, så vil du/i være tilmeldt, når du har indbetalt kr. 350 / person på Mobile Pay 115615 eller på bankkonto 3163-380753810 mærket ‘NytårsPop-Up i Grønholt‘

Vel mødt til NytårsPop-Up i Grønholt!

Husk altid:

Arrangementer, Pop-Up På Prags Blindsmagning, Bourgogne, same-same but different, Total nørdethed

Copyright © 2026 · Monochrome Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in