Man ved på forhånd, at når Philip Pascal kaster sig ud i noget, så er det med fuldt overblik, dyb indsigt, overskud og et ambitionsniveau af meget udansk størrelse. Han vedgår sig klart ambitionsniveauet og siger uden omsvøb, at han ikke kunne drømme om at lave noget, som bare minder om det, andre laver – han vil sætte nye standarder med Mont Bessay, ligesom med Cellier aux Moines: “Maybe it’s a bit arrogant when I say that, but we are in that world to create something in an environment where we can have an impact and not just be a follower.“
Da Philip i 2015 hentede Guillaume Marko til Cellier aux Moines fra DRC var det med den ambition at hyre det største talent inden for området. Hvad ingen af dem kunne vide var, at de ville gå helt fantastisk godt i spænd; man skal ikke fejltolke Guillaumes joviale facon og tro, at han er tilfreds, blot tingene fungerer – Guillaume er nøjagtig ligeså ambitiøs som Philip, omend han naturligvis ikke har de samme ressourcer.
Det tog dem tre år at komme frem til idéen om at lave et fælles projekt, og andre to år at finde det rette sted at gøre det: Det lykkedes det dem at samle og købe markerne fra tre forskellige ejere på en ganske spektakulær sydvendt skråning oppe på toppen af Mont Bessay i Juliènas, i 420 meters højde. De gik straks i gang med at omplante ’70er og ’80er klonerne, mens de beholdt de gamle Selection Massale beplantninger fra ’50, og de byggede et spritnyt vineri, halvt underjordisk for at holde temperaturen konstant og lav og med en panoramaudsigt ud over det halve Juliènas fra det store smagerum.
Første årgang blev ’21, med et meget beskedent udbytte; Danmark fik tildelt 36 flasker, hvoraf de fleste ligger trygt i kælderen endnu; jeg forestiller mig, at vi skal smage dem hen ad vejen til forskellige arrangementer.
Dyrkningen er fuldt biodynamisk fra dag 1, og vinifikationen skiller sig ud ved først og fremmest at bruge 6 mand på sorteringsbordet, noget jeg fra Beaujolais ellers kun kender fra PO, og dernæste lave en relativt lang cuvage på omkring tre uger mod de mere almindelige 10 dage. Afhængig af cuvée bruger de mellem 25 og 100% helklase, mest til de gamle stokke. Fadregimet skiller sig også markant ud, både med hensyn til kvaliteten af fad og i høj grad med hensyn til længden af elevage: 18 måneder mod de mere almindelige 8-10 måneder. Resultatet er spektakulært, fuldstændig som på Cellier aux Moines; store, komplekse, forfinede men samtidig tydeligt strukturerede vine, der åbenlyst har et langt liv foran sig. Fuldstændig som på Cellier aux Moines laver Philip og Guillaume vine på et nyt niveau for Beaujolais på Mont Bessay.
Juliènas Les 4 Cerisiers
Moulin à Vent Le Vieux Bourg
Juliènas En Bessay