Jean Marshall voksede op i Nuits, og gik i klasse med sin bedste ven gennem mere end 10 år: PO Garcia. Deres veje skiltes, da Jean gik psykiatri-vejen, men efter 10 år besluttede han at overtage familiedomainet på samtlige 2 Ha, der i mellemtiden havde været lejet ud til Jean Meo (Meo-Camuzet). Jean tilbragte 3 år hos Charles Lachaux mens han tog sit diplom, og det satte naturligvis et præg på han tænkning og tilgang – men dog ikke mere end at han har sin egen klart formulerede, og noget mindre radikal, måde at gøre tingene på.
Jean overtog familiemarkerne med udgangen af ’20 og brugte de næste to år på at rette op på de skader, som Meos kemiske dyrkning havde afstedkommet. Han hævede palisagen, altså opbindingsstolper og -wirer, til 1,6 meter ligesom Madamme, Lachaux, Clément Chicotot, PO og andre; han tilførte kompost, undlod at pløje og solgte druerne til Meo de næste to år, mens stokkene langsomt kom sig. I ’23 syntes han at resultaterne var så gode, at han besluttede at vinificere dem selv, og det er således domainets første årgang.
Jeg konstaterede med stor tilfredshed, at Jean valgte ikke at følge Charles Lachaux med hensyn til vinifikation. Jeg er bekymret for holdbarheden af Charles’ vine, fordi han nøjes med 5-6 dages maceration inden omstikning til fad – eller rettere, til porcelæn. Jean vinificerer sine helklaser i 15 dage – svovlfrit, naturligvis – og det har jeg væsentlig støre fidus til; jeg føler mig tryg ved at det giver tilstrækkeligt med fenoler til at vinen ikke falder skilt ad efter få år.
Elevage foregår udelukkende i porcelæn, altså hårdtbrændt keramik, ligesom hos Charles. Vinene tilbringer mindst 18 måneder i kælderen inden flaskning, og Jean har valgt først at frigive dem efter endnu et halvt år på flaske. Resultatet er vine med en stor, friskbær’et aromatisk profil og en markant renhed, nærmest puristisk, i den kølige, røde frugt, som præger smagsindtrykket.
Vinene
Bourgogne Blanc “Aux Seurrets”
Parcellen af meget gamle stokke ligger i den nordligste del af Pommard, på grænsen til Beaune, neden for 974’eren. Vinen er, baseret på ’23 fra flaske samt ’24 og ’25 fra Clayver, ganske intens med god syrestruktur, også i ’25. ’23 viser et bredt floralt spektrum samt et let strejf af citron, som i hvert fald ikke stammer fra fad.
Bourgogne Rouge “Aux Seurrets” Sådan set giver det ikke mening at skrive noget om Jeans Bourgogne rouge; for det første kommer der intet af den til Danmark, og for det andet har han revet stokkene op for at plante mere Chardonnay; Meos beskæring havde kort og godt ødelagt de gamle stokke, der var fra ’30erne. Sic transit gloria mundi..
Nuits-Saint-Georges 1er cru Aux Argillas ligger lige nord for Nuits by; hvis du kører 100 meter forbi supermarkedet på vejen mod Meuilly og ind til højre, kommer du til vinmarkerne efter 100 meter. Vejen drejer mod venstre langs markerne, og følger du blot markskellet langs La Charmotte og Au Pertuis-Marechaux, så har du Argillas på højre hånd, eksponeret sydøst på 1. Cru skråningen ved siden af Aux Thorey. Det er en mineralsk mark, der altid giver en kalket, saltet vin – i hvert fald fra de domainer, der dyrker og vinificerer med tilstrækkelig præcision. Og det kan man roligt sige at Jean gør; tilmed er hans sortering benhård, og Clayver-elevagen understøtter det mineralske i vinen.
Nuits-Saint-Georges 1er cru Les Perrières Hvis du kører ud af Nuits i sydlig retning, altså med retning mod Beaune, så kan du køre op mod vest, altså mod højre, ad en lille markvej allerede inden de sidste tre huse på højre hånd. Vejen fører op gennem Belle Croix, og dernæst Les Fleurières, som Vincent Paindavoine laver, videre op mellem Roncières og Clos de Pôrets st. Georges op til Perrières, der som navnet antyder ligger nøjagtig nedenfor et større stenbrud. Stokkene er ca. 70 år, og de står på 30 cm. jord inden de støder rødderne mod kalkstenen. De giver det laveste udbytte af alle Jeans marker, 12 Hl/Ha i ’25, og vinen er rigere end Argillas, dybere i frugten men med meget fin balance; jeg tror Clayveren skal have en del af æren for det.
Chambolle-Musigny Les Athets ligger ned mod 974’eren, og den nordlige afgrænsning er 122h’eren op mod Chambolle by. Igen har vi ældgamle stokke, og de giver en vin, der er meget Chambol’sk, let, elegant, meget indbydende næse med sød, rød frugt og dansende mineralitet. Det smager pivgodt – og Danmark får 18 flasker..
Chambolle-Musigny 1er cru Les Cras ligger oppe i Chambolle by, oven for den samme D122h som Les Athet ligger i bunden af, som den sidste 1. Cru mark i byen, lige mellem de to restauranter Le Chambolle og Bellevigne Bourgogne. Marken er ganske stejl, med en spændende hydrologi; Jean brugte en halv time på at forklare mig de nørdede detaljer en dag deroppe. Vinen er fa’me også spændende, rødfrugtet, også i ’25, kompleks både i næse og mund, med masser af dyb frugt, masser af terroirpræg og en meget lang finish. Klasse.
Chambolle-Musigny 1er cru Les Feusselottes ligger som den sidste 1. Cru, efter Les Charmes og les Plantes når du kører fra rundkørselen i Vougeot op forbi Hudelot – Noellat og videre ad 122’eren (uden ‘h’) mod Chambolle by. Jeans udgave er, ligesom Cras, både rød- og blåbær’et, med sødme, dyb floralitet og fin detaljering. Jeg bliver altid forbløffet over hvor stor forskel der kan være på to parceller, der ligger 100 meter fra hinanden, som tilfældet er her; Feusselottes er dybere, har mere frugt og måske en bredere appel, men mineraliteten er ikke lige så udpræget som i Cras. I don’t know, for mig er det et spørgsmål om dagsformen.
