El Jardi dels Sentits - Blanca Ozcariz

Blanca foran sine urgamle vinstokke. Billedet er fra december ’24, og viser med al ønskelig tydelighed biodynamiken i al sin viltre herlighed.

En kedelig affære

Freixenet eller Cordoniu er de fleste danskeres umiddelbare forbindelse til Cava, ligesom Moet & Chandon er forbindelsen til Champagne. De har det tilfælles, at de er masseproducerede produkter, adskillige millioner flasker om året, der virkelig ikke smager godt, lavet på tårnhøje udbytter fra kemisk dyrkede marker. Meget kedeligt, for ikke at sige skræmmende.

En virkelig spændende affære

Imidlertid findes der selvfølgelig små, biodynamiske vigneroner, der trodser markedskræfterne og den agrokemiske industri, og laver vin pr. håndværk & håndkraft – og Blanca er præcis sådan én. El Jardí dels Sentits betyder Sansernes Have på Catalansk. Blancas tipoldeforældre grundlagde i sin tid vingården Cal Almirall de Figuerola, og i gårdens nuværende hjertestykke har hun formået at bevare de gamle, knortede stokke, som hun værner nidkært om.

Når det er sagt, er El Jardi dels Sentits meget langt fra at være en traditionel, katalansk Bodega. For det første dyrker hun sine marker aldeles biodynamisk, et meget sjældent syn på disse kanter, og for det andet er hun absolut nyskabende indenfor Cava-verdenen med vine lavet på Marselan, Cabernet Franc og Syrah, foruden de traditionelle Parellada, Macabeu og Xarel-lo. Modsat bevarer hun traditionen fra sin tipoldefar med at fadlagre basisvinene et årstid Sûr Lie, på gæren og bundfaldet, inden hun flasker dem til 2. gæringen på flaske – og så lader hun dem ligge Sûr Latte, som det hedder på fransk, altså på gæren i flasken, i adskillige år inden degorgering.

Friskheden, roen, de små vandkanaler hun har gravet, så regnvand kan løbe ind til hver enkelt vinstok, fuglekvidderet – også i december: Blancas stilfærdige jernvilje og katalanske stædighed er garanti for kvaliteten af alting her i Sansernes Have, som hun kalder sit domaine.

Blancas vine

Blanca udforsker i den grad mulighederne inden for rammerne af bobbelvine i Penedès; de to BB’ere er Pet Nat’er, hvor resten er med Champagnemetoden.

Ancestral BB Xarel.lo Blanca er virkelig glad, for ikke at sige begejstret (og lad os bare sige stolt over, også) for sin Xarel.lo Pet Nat, lavet i ’21 halvt på 50 år gamle, halvt på 12 år gamle stokke. Druerne sorteres nøje inden de bliver presset ganske let og hældt på gæringstank, hvor gæringen foregår ved 12 grader, ind til der resterer ca. 20 gram sukker, hvorefter mosten hældes på flaske og gærer lystigt videre, indtil vinen er tør – og i samme moment har gæringen skabt nok kuldioxid (CO2) til at give et tryk på 4 bar (normalt Champagnetryk er 6 bar). Ligesom med sine øvrige vine ligger også Pet Naterne Sûr Latte indtil degorgering, hvor hun tilsætter en mikromængde svovl, højst 10 mg/l, hvis vinen ikke selv har lavet det under gæringen. Næsen viser Akacieblomst, citrusolie og lidt grape, fin og elegant, moussen er helt fin, smagen frisk, frugtet og saltet.

BB rosé Det er som om rosébobler lider samme skæbne som rosévine: Ingen kan rigtig tage dem alvorligt. Nuttede, fine til festlige lejligheder og pjat, pjank, tant og fjas. Well, det gælder ikke for Blancas BB rosé, som er på basis af 85% Syrah of 15% Macabeu, hvor Syrah’en gror i en rød lerjord med masser af kalk og jern og Macabeu’en gror i en muldet lerjord, rig på kalk og magnesium.
Syrahen bidrager med den store, cremede fylde og Macabeuen med friskheden, og tilsammen giver det en ganske vægtig Pet Nat med stor, blomstret og frugtet næse, saltet og kalket.
I modsætning til Xarel.lo’en har Roséen 5,5 bars tryk, men i lighed med Xarel.lo’en har den ingen dosage, og op til 1 gram/hl tilsat svovl (10mg/l), hvis vinen ikke selv producerer det under gæringen, 1300 flasker/år.

Blancas forhistoriske vinstokke midt i mylderet af liv: Biodiversiteten trives i bedste velgående i Sansernes Have – selv i december.

Misterios Xarel.lo Jeg er en sucker for kalkede, saltede vine, og Blancas Misterios Xarel.lo er et prima eksempel på lige præcis det. Stokkene er fra ’50 og står midt inde i Serral de Lavern-Subirats-skoven, hvor jordbunden er meget kalkholdigt og freden og roen næsten er en fysisk fornemmelse. Jeg gør mig normalt stor umage for at beskrive vine fuldstændig nøgternt og objektivt, men der sniger sig nemt lidt metafysik ind, når det drejer sig om Blancas vinmarker..
Tilbage til de hårde fakta: Ingen filtration, ingen tilsat svovl og en årlig produktion mellem 1000 og 2000 flasker.

Misterios Syrah Blancas Syrah vokser også i Subirats, bag Cal Almirall. Syrahstokkene lider af en virussygdom, som gør løvet rødt og fører til at de dør ganske langsomt. De få druer, de producerer, leverer imidlertid en helt speciel vin, fløjlsblød i munden, med smag af blåbær og brombær, og dertil let pebberkrydret – rosapebber og lidt sort pebber, synes jeg. Man kan tale om en smuk død, men vemodigt er det at vide, at de har en stakket frist.
Små 2000 flasker, VA 0,49, PH 3,45.

Mrs. Marselan Vi kender alle Cabernet Sauvignon, og vi kender også Grenache. Men hvor mange kan sige at de kender Marselan, som er en krydsning af de to førnævnte? Skabt af ampelografen (én, der studerer druers genetik) Paul Truel i mit fødeår ’61, og med navn efter Marseillan i Hérault i sydfrankrig var den en umiddelbar skuffelse, eftersom de små druer kun gav et meget lille udbytte. Imidlertid viser druen en meget fin aromatik, og så er den temmelig resistent overfor både Botrytis og Meldug; egenskaber, der er meget værdsat af økologer og biodynamikere, der ikke sigter efter høje udbytter og som dyrker kemifrit. Blancas 0,3 Ha står højt oppe på Serralbjerget, og de giver 1000 – 1200 flasker om året. Vinen er koncentreret, aromatisk og med lette tanniner – helt unik i min erfaring, og med stort lagringspotentiale.

Blanca er den eneste virneronne, jeg kender, der bruger en pipette med indbygget, elektrisk pumpe. Hun synes den er mere skånsom, med det helt jævne sug.

Artemisa Rosé Blanca laver i udvalgte år (ind til videre ’10, ’14 og ’17) en lillebitte produktion på 600 flasker af en Rosé Cava på Syrah og Macabeu, som hun lagrer i mindst 6 år sur latte inden degorgering. Vinen er raffineret, med fine autolysenoter og lang, dvælende smag. Domainets karakteristiske saltede kalkethed får en ekstra dimension her, som modspiller til den røde Syrahfrugtethed.

Viblioteca Familiar Fra de ældste stokke af 70 % Xarel.lo, 15% Macabeu og 15 % Parrelada, de klassiske Cavadruesorter, laver Blanca sin topvin. Minimum 10 år sur latte inden degorgering; som jeg skriver disse linjer i april ’25 er det årgang ’12, der er degorgeret slut ’24. Vinen viser, logisk nok, autolytiske aromaer, kombineret med hvid blomst, modent æble, citrus og kvæde – en temmelig kompleks kombination. Frisk og dynamisk kan man roligt sige, vi har en PH på 2,85, med blød, lang mousse og en for Cava ukarakteristisk elegance og finhed. Som altid uden dossage og med 16 mg/l svovl af naturlig herkomst, og 4,5 bars tryk. Værs’go.