
Benoits Vosne, hvis nogen skulle være i tvivl. Ja, det smager godt.. 🙂
Vi kan være nøjagtig 29 på Lillekrogs, så vi var alt for mange, der gerne ville til Winemaker’s Dinner med Benoit onsdag 7. oktober – og derfor røg en trediedel af os på venteliste. Imidlertid viste det sig, at Benoits flyselskab havde fejlbooket ham, således at vi ikke kunne nå frem til Aarhus i tide til vores Winemaker’s på Capo, så derfor spurgte jeg i al hast Edvard om det ville være muligt at etablere endnu en aften på Lillekrogs tirsdag 6. – og det var det s’gu, blot vi kunne stille kl. 17.30 !
Og efter alle fra ventelisten har fået plads om tirsdagen er der stadig nogle pladser tilbage, som jeg hermed slipper fri i det WineInVein’ske Univers 🙂
Det er fremdeles selveste Andreas Hansen, Young Michelin Chef of the year (!) og chefsommalier Edvard (for mugglere: Riccardo Meconi), der står for løjerne, tirsdag 07.10 kl. 17.30 på Lille Krogs, Gammel Strand 38. Sponseringen har samme betydelige omfang den 6. som den 7., så det koster fremdeles kr. 1.195 pr. cuvert for Andreas’ overlegne fem-retters menu. Vi serverer samtlige Benoits cuvéer, dvs. alle tre 1. Cru’er foruden de to Vosne Village, Bourgogne Côte d’Or Les Lutenière og Coteaux Bourguignons Les Glapigny. 5 sæt à to vine – plus det løse.
De kraftigt sponserede billetter købes på Krogs hjemmeside, lige her !
Jeg står som sædvanligt solidt og bredt, for ikke at sige temmelig tungt, på mål for WineInVeins motto: Wine is for Sharing !
Jeg glæder mig meget, og jeg håber vi ses!

Husk altid: Wine is for Sharing!






