Alle veje fører til Vosne
Jeg smagte Brunos vine for første gang til en privat smagning af 2005 Vosne – Romanée Premier Cru’er. Diskussionen rundt om bordet gik på de mørke vine, som de fleste var begejstrede for: Arnoux – Lachaux, Cathiard, Meo – Camuzet.. For mig, derimod, var der to vine, som jeg var fuldstændig betaget af, fra en producent, som jeg aldrig havde hørt om, til trods for 20 års Bourgognelidenskab. Den ene var Brunos Aux Brûlées, og den anden hans Beaux Monts. Vores vært havde købt dem i England, og han kendte dem ikke. Efterfølgende spurgte jeg rundt i bekendtskabskredsen – ingen kendte vinene. Resultatet var, at jeg satte mig ind i bilen, kørte 1450 kilometer til Vosne og bankede på den grønne dør til Brunos kontor. Jeg kørte derfra med bilen fyldt til bristepunktet og en importaftale.
Hvad var det, som kunne sætte en velvoksen mand i bevægelse på den måde? Brunos vine har en unik smagsprofil. De er krystalinsk klare, markant parfumerede og altid løftet af en ultrapræcis syre, selv i årgange som ’05, ’09 og ’15. Lette i munden, men med stor smagsintensitet – alle de kvaliteter, der spiller for mig.
Øko inden der var noget, der hed øko
Bruno tog over fra sin bedstefar, og da han søgte om økocertificering var der ingen omlægning for hans vedkommende – domænets marker har kort og godt aldrig været sprøjtet med kemiske midler. Brunos bedstefar var en sur, gammel bonde, som ikke kunne lave vin – jeg ved det, jeg har smagt dem – men alligevel har vi meget at takke ham for, fordi han nægtede at gøre noget som helst, som hans far ikke havde gjort, som f.eks at bruge kunstgødning eller pesticider eller herbicider eller anden nymodens pjank.
Usprøjtede marker! Da Bruno indsendte sine 2003’ere til godkendelse spurgte INAQ – folkene ham hvor meget syre, han havde tilsat vinene – der blev som bekendt givet dispensation for det efter den rekordvarme sommer. Men Bruno havde ikke tilsat noget som helst; han var for længst gået over til at dyrke helt biodynamisk.
Så hvorfor den lave PH-værdi? Brunos marker er beplantet med gamle stokke, og de er mindre følsomme overfor varme end unge stokke. Men der er andre producenter med gamle stokke, og de har ikke samme friskhed i varme år.. Men husk – markerne har jo aldrig fået kunstgødning, NPK, hvor K står for Kalium – og Kalium binder frie H+ ioner, som derfor ikke indgår i syreopløsninger, hvorefter syretallet falder og PH stiger. Ja, jeg ved det, totalt nørdet, men der har vi forklaringen – derfor er Brunos vine altid friskere end andre producenters, selv om han høster helt moden frugt.
WineInVein fører hele sortimentet:
Bourgogne Passetoutgrain (Vosne) Normalt 90% Pinot Noir og 10% gamay, alle plantet i 1930’erne, og det er den eneste vin i Brunos portefølje, som ikke er en ‘terroir’- vin; det er her, sjatterne fra alle de store vine havner. Ren, frugtet og charmerende med rigtig god intensitet og den karakteristiske Bruno’ske vitalitet, men ikke lige så struktureret som de øvrige – denne vin bliver normalt flasket allerede i december.
Chardonnay Les Glapigny (Vosne)
Stokkene blev plantet af Brunos bedstefar i 1946. En lille bid af marken stikker uden for Bourgognes regionale grænse, og derfor er vinen ikke Bourgogne Blanc, og må ikke have årstal på etiketten. Vinen er rank, præcis og fokuseret med tydelig Vielle Vigne – karakter; stor smagsintensitet, med hvid fersken, svag hvid peber og salvie og lang, mineralsk eftersmag
Bourgogne Aligoté (Vosne)
Vielles Vignes? Well, stokkene blev plantet i 1921 af Brunos oldefar, så vi nærmer os snarere Trés Vielles Vignes eller sågar Vignes Ancestrale.. Udbyttet på de gamle stokke er altid minimalt, og det giver ingen kommerciel mening at lave denne vin, men som Bruno siger: “Min oldefar lavede denne vin; min bedstefar lavede den – så jeg laver den også.” Og der er grund til at være tilfreds med det, for den er intens og egenartet og helt sin egen med både krydret og parfumeret næse nærmest af stikkelsbær/solbær og intens, lang, mundvandsdrivende smag med fersken, abrikos og våde sten. Udvikler sig positivt over mindst 15 år.
Les Champs d’Argent (Vosne)
De tudsegamle vinstokke laver den eneste Bourgogne Rouge med Vosne-krydderi, som jeg kender til. Knap så forfinet som de større terroir’er, men giv den tid i kælderen – så skal du bare se.. Blandede mørke bær, let jordet og med førnævnte Vosne-krydderi på næsen, solid frugt og god kompleksitet i munden og med forbavsende længde på finalen – den bør tages alvorligt.
Les Hauts de Beaux Monts (Vosne Village) Marken ligger, som navnet nok antyder, oven over Les Beaux Monts helt op mod skoven. Den er stejl og stenet, og vinene herfra er altid kølige og forfinede i udtrykket – ”airy’, som Englænderne siger. Modne kirsebær, sortebær og et strejf af hyldebær, meget mineralsk og med klassisk Vosne-krydderi på eftersmagen.
La Combe Brûlées (Vosne Village) Marken ligger lige ovenover Aux Brûlées, og vinene herfra deler den karakteristiske ‘gun-flint’ aroma i næsen. En anelse dybere i frugten, med modne kirsebær og lidt abrikoskerne. Intens som alle Brunos vine; de gamle stokke giver dybde i smagen, som afsluttes mineralsk og krydret.
Les Haut Maizières (Vosne Village) I en lille fordybning præcis bag ved kirkegården i Vosne ligger Brunos parcel, beplantet i ’40erne. Hvor de tre øvrige Village vine ligger oven over Grand Cru bæltet ligger denne lige nedenfor, helt op mod Les Suchot. Jorden er dybere her, så vinen er fyldigere og mere robust end de øvrige, mindre elegant men mere kompleks, og aromatikken er berusende.
La Montagne (Vosne Village Monopole)
Les Corbeaux (Gevrey 1. Cru)
Les Noirots (Chambolle 1. Cru)
La Combe d’Orveau (Chambolle 1. Cru)
Aux Brûlées (Vosne 1. Cru)
Les Beaux Monts (Vosne 1. Cru)
Aux Cras (Nuits 1. Cru)
Corton Renardes Grand Cru