Vincent Ledy er ikke et kendt navn – i hvert fald ikke endnu. Han er også relativ nem at overse i mængden, i hvert fald for en dansker, der rager mere end 1.85 op over jorden. Dertil er han både genert og taler helst ikke engelsk, og oven i hatten taler han – når han føler sig tilstrækkelig tryg til at tale – både meget hurtigt, på fransk og aldeles uden filter. Det burde egentlig ikke gøre nogen forskel, for hans vine taler højt og tydeligt på et sprog, som er letforståeligt for enhver med Bankende Bourgognehjerte – der er bare det ved det, at de gemmer sig bag en række undseelige appelationer, som normalt ikke giver anledning til store oplevelser.
Bourgogne Rouge, Hautes Côtes de Nuits, Chorey-les-Beaune, Savigny-les-Beaune; appelationer, de fleste – og denne vinimportør er ingen undtagelse – normalt opfatter som noget, man skal igennem ved smagninger før man kommer til det interessante. Kun Nuits st. Georges hører til de mere kendte, men netop NSG er kendt for at være lidt til den rustikke side.
Sådan er det bare ikke med Vincents vine, og det er der to simple årsager til: Dels arbejder han med virkelig gamle stokke, mellem 40 og 100 år, og dels er han forsigtig, respektfuld og omhyggelig på en måde, der mere minder om en bonsai-gartner end om en vinbonde. Og så banker der et ægte kunstnerhjerte bag den hvide skjorte..
Alt er naturligvis ‘En Bio’, dvs. økoloogisk dyrket. Vincent er omhýggelig med ikke at forcere noget, han beskærer sent, binder op sent, virker i det hele taget lidt laissez-faire omkring arbejdet, men det må man ikke misforstå: Han er blot fokuseret på at lade de gamle stokke komme til deres ret, lade dem bestemme farten – og de har ikke travlt. Udbytterne ligger helt uden for almindelig økonomisk fornuft, mellem 10 og 30 hl/ha afhængig af mark og årgang, og vinene har som følge deraf alle sammen den umiskendelige ‘Vielles Vignes’-karakter, de er fløjlsbløde, intenst smagfylde, helt præcise og zen-agtige i munden.
Absolut fuldmodne bær ved høst, vinifikation uden svovl og uden tilsat gær, 18 måneders elevage på gamle fade – Vincent bryder sig virkelig ikke om nyt fad – og flaskemodning. Vi er heldige!
Bourgogne ‘Les Combes’ I Flagey-Echezeaux, lige over for Clos Vougeot, ligger den mark, hvor Vincent dyrker sin Bourgogne Rouge. Stokkene er samme alder som mig, plantet i 1961, og vinen er en fremragende introduktion til husets stil: Parfumeret på næsen, dyb i frugten og blød og rund i smagen, men aligevel med løft og præcision. Parfumen kan tilskrives andelen af hele klaser i vinifikationen, og resten handler om gamle stokke, omhyggelighed og talent.
Hautes Cotes de Nuits ‘Les Vacherotte’ Vaskerotten, som den hedder i Grønholt.. Marken befinder sig i Chaux, perfekt eksponeret mod sydøst på en terroir af kalk og sten. Halvdelen af stokkene blev plantet i 1954, og den anden halvdel i1994, så gennemsnitsalderen er omkring 50 år. Vinen er usædvanlig fin for terroiret her oppe i Hautes Cotes, med fin parfume og lang, blød og intens smag i munden. Igen fornemmer man den omhyggelighed, som er lagt for dagen – ingen kemi, ingenting, der ‘stritter’ i munden.
Hautes Côtes de Nuits ‘Les Chalottes’ Vincents fine Chardonnay er fra en mark med god, syd-østlig eksponering og jordbund af kalk og ler. Det står lidt uklart hvordan Vincent bærer sig ad med at fremelske den meget markante parfume og den blødhed, som vinen viser; det er nærmest som en Bourgogne-udgave af en Condrieu – men lavt udbytte og fuldmoden frugt er ganske givet en del af forklaringen. Ligesom Vincents øvrige vine minder den ikke rigtig om noget andet, og det er svært ikke at holde af stilen, som er ufattelig charmerende, blød og velsmagende.
Chorey les Beaune ‘Les Beaumonts‘ Almindelig anerkendt som den bedste mark i Chorey, og vinstokkene er de yngste af Vincent’s røde vine: De er plantet i 1996. Vinen viser en helt usædvanlig præcision for Chorey, som normalt ikke er den mest veldefinerede kommune i Bourgogne, og dertil en parfume som taler om brombær og roser og sensommerdage i solen. I munden er den blød og smægtende og meget tilfredsstillende.. 🙂
Savigny les Beaune ‘Les Connardises’ og ‘Aux Petits Lards’ Lige under Les Lavières, i den sidedal, som Savigny giver navn til, ligger de to marker, hvor Vincent har sine tudsegamle vinstokke. Jorden i Connardises er det, franskmændene kalder ‘argilo-sableux’, dvs. en blanding af sand og ler, og i Aux Petit Liards ‘argilocalcaire’, som betyder en blanding af kalk og ler. Markerne er tilplantet i henholdsvis 1919 og 1935, og tilsammen giver de to marker en vin, som er ganske bemærkelsesværdig for sin appelation: Tydeligt kompleks, med dyb frugt, nærmest confiture, på næsen. Det er brombær, boysenbær og multebær, der dominerer i næsen, og i munden viser ‘Vielles Vignes’ karakteren sig med fløjlsblød fylde og sødme, samtidig med at vinen har tydeligt ‘løft’ og zen-agtig balance.
Nuits st. Georges ‘Les Porets st. Georges’ Den ‘unge’ udgave af denne vin er lavet på stokke plantet i 1981 – de er med andre ord rigeligt gamle nok til at give vine med distinktion og karakter, hvad de da også gør i Vincents hænder. Jordbunden består af en blanding af kalk og ler, og vinen har klassisk Nuits karakter med kirsebær, ribs og hindbær, og en lang, dvælende smag med sødtone og meget fin syrebalance oven i den for Nuits ganske raffinerede mineralitet med islet af jod og jern.
Nuits st. Georges ‘Les Porets st. Georges Vielles Vignes’ Den gamle udgave af denne vin er lavet på stokke plantet i 1935, så vi kan med rimelighed tale om ‘Vielles Vignes’. Jordbunden er den samme blanding af kalk og ler, som den ‘unge’ udgave, og den leverer en aldeles formidabel vin: Zen er det udtryk, der best dækker indtrykket; stor, dyb, let muldet og kompleks næse med kirsebær, boysenbær og brombær. I munden giver den et veritabelt kaleidoskop af indtryk med stor, blød, sød frugt forrest og dertil svamp, muld, koriander, et strejf af hvid pebber, kalk og tretten andre komponenter – eller er det 46, måske.. Personligt har jeg aldrig smagt en tilsvarende Porets st. Georges.