• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
WineInVein

WineInVein

Vin til VelVære

  • Homepage
  • Om WineInVein
  • Breaking!
  • Producenter
    • Alsace
      • Domaine Jean Huttard
    • Baden
      • Jürgen von der Mark
      • M von der Mark
    • Beaujolais
      • L’Épicurieux
      • Domaine de Mont Bessay
      • Les Deux Flèches
    • Bourgogne
      • A. Chopin & Fils
      • Cellier aux Moines
      • Domaine Benoit Chevallier
      • Domaine Chicotot
      • Jean-Pierre Guyon
      • Bruno Clavelier
      • Domaine Dubuet – Boillot
      • Hoffmann – Jayer
      • Domaine Michel Gaunoux
      • Morey – Coffinet
      • Vincent Ledy
      • Domaine PO (Pierre-Olivier) Garcia
      • Jean Marshall
    • Champagne
      • Domaine Charlot Père & Fils
    • Languedoc
      • Domaine de Rapatel
    • Lanzarote
    • Loire
      • Domaine du Val de Bargis
    • Mosel
      • Weingut Kirsten
    • Penedès
      • El Jardi dels Sentits – Blanca Ozcariz
    • Piemonte
      • 460 Casina Bric
      • Cascina Fornace
      • Chiussuma
    • Rioja
      • Berta Valgañón
  • Kontakt WineInVein
  • Show Search
Hide Search

Breaking!

Breaking: Bonus Winemaker’s Dinner med Benoit Chevallier på Lillekrogs 06.10 17.30

Tavs · Sep 29, 2026 ·

Benoits Vosne, hvis nogen skulle være i tvivl. Ja, det smager godt.. 🙂

Vi kan være nøjagtig 29 på Lillekrogs, så vi var alt for mange, der gerne ville til Winemaker’s Dinner med Benoit onsdag 7. oktober – og derfor røg en trediedel af os på venteliste. Imidlertid viste det sig, at Benoits flyselskab havde fejlbooket ham, således at vi ikke kunne nå frem til Aarhus i tide til vores Winemaker’s på Capo, så derfor spurgte jeg i al hast Edvard om det ville være muligt at etablere endnu en aften på Lillekrogs tirsdag 6. – og det var det s’gu, blot vi kunne stille kl. 17.30 !
Og efter alle fra ventelisten har fået plads om tirsdagen er der stadig nogle pladser tilbage, som jeg hermed slipper fri i det WineInVein’ske Univers 🙂

Det er fremdeles selveste Andreas Hansen, Young Michelin Chef of the year (!) og chefsommalier Edvard (for mugglere: Riccardo Meconi), der står for løjerne, tirsdag 07.10 kl. 17.30 på Lille Krogs, Gammel Strand 38. Sponseringen har samme betydelige omfang den 6. som den 7., så det koster fremdeles kr. 1.195 pr. cuvert for Andreas’ overlegne fem-retters menu. Vi serverer samtlige Benoits cuvéer, dvs. alle tre 1. Cru’er foruden de to Vosne Village, Bourgogne Côte d’Or Les Lutenière og Coteaux Bourguignons Les Glapigny. 5 sæt à to vine – plus det løse.
De kraftigt sponserede billetter købes på Krogs hjemmeside, lige her !
Jeg står som sædvanligt solidt og bredt, for ikke at sige temmelig tungt, på mål for WineInVeins motto: Wine is for Sharing !

Jeg glæder mig meget, og jeg håber vi ses!

En tænksom Benoit Chevallier i kælderen. Han behøvede nu ikke at bekymre sig; den ’21 Beaux Monts vi smager har udviklet sig ret fantastisk, i lighed med alle hans øvrige ’21ere. Benoits kone og børn så nu heller ikke meget til ham under vækstæsonen – men det var kravet for at lave rene vine med tilstrækkelig koncentration i ’21. Hvis vi er heldige, har jeg gemt nok flasker i kælderen til at vi kan smage til middagen.. 🙂

Husk altid: Wine is for Sharing!

Breaking: Bonus Winemaker’s Dinner med Benoit Chevallier på Lillekrogs 06.10 17.30

Tavs · Sep 23, 2026 ·

Benoits Vosne, hvis nogen skulle være i tvivl. Ja, det smager godt.. 🙂

Vi kan være nøjagtig 29 på Lillekrogs, så vi var alt for mange, der gerne ville til Winemaker’s Dinner med Benoit onsdag 7. oktober – og derfor røg en trediedel af os på venteliste. Imidlertid viste det sig, at Benoits flyselskab havde fejlbooket ham, således at vi ikke kunne nå frem til Aarhus i tide til vores Winemaker’s på Capo, så derfor spurgte jeg i al hast Edvard om det ville være muligt at etablere endnu en aften på Lillekrogs tirsdag 6. – og det var det s’gu, blot vi kunne stille kl. 17.30 !
Og efter alle fra ventelisten har fået plads om tirsdagen er der stadig nogle pladser tilbage, som jeg hermed slipper fri i det WineInVein’ske Univers 🙂

Det er fremdeles selveste Andreas Hansen, Young Michelin Chef of the year (!) og chefsommalier Edvard (for mugglere: Riccardo Meconi), der står for løjerne, tirsdag 07.10 kl. 17.30 på Lille Krogs, Gammel Strand 38. Sponseringen har samme betydelige omfang den 6. som den 7., så det koster fremdeles kr. 1.195 pr. cuvert for Andreas’ overlegne fem-retters menu. Vi serverer samtlige Benoits cuvéer, dvs. alle tre 1. Cru’er foruden de to Vosne Village, Bourgogne Côte d’Or Les Lutenière og Coteaux Bourguignons Les Glapigny. 5 sæt à to vine – plus det løse.
De kraftigt sponserede billetter købes på Krogs hjemmeside, lige her !
Jeg står som sædvanligt solidt og bredt, for ikke at sige temmelig tungt, på mål for WineInVeins motto: Wine is for Sharing !

Jeg glæder mig meget, og jeg håber vi ses!

En tænksom Benoit Chevallier i kælderen. Han behøvede nu ikke at bekymre sig; den ’21 Beaux Monts vi smager har udviklet sig ret fantastisk, i lighed med alle hans øvrige ’21ere. Benoits kone og børn så nu heller ikke meget til ham under vækstæsonen – men det var kravet for at lave rene vine med tilstrækkelig koncentration i ’21. Hvis vi er heldige, har jeg gemt nok flasker i kælderen til at vi kan smage til middagen.. 🙂

Husk altid: Wine is for Sharing!

Domaine Hoffmann – Jayer ’23

Tavs · Sep 22, 2026 ·

Alexandre og en meget koncentreret Buddha i den smukke kælder på domaine Hoffmann – Jayer.
Vi smager ’76 Aligoté. Jeps, seksoghalvfjers, og den er helt uvirkelig; jeg troede det var ’96..

Jeg mener det er rimeligt at anbringe domaine Hoffmann – Jayer allerøverst i Hautes Côtes hierarkiet – og det mener vor alle sammens René Langdahl såmænd også; det var Alexandres Cuvée Rosalie, der vandt hans store Hautes Côtes smagning, men det mest imponerende var nu at samtlige fem cuvéer placerede sig blandt de allerførste, med scorer mellem 90 og 93. “Smørfed, røget, cremet, vidunderligt kompleks næse, der havde sendt mig til Meursault ved en blindsmagning. Opfører sig som og udvikler sig som Meursault”. Eller “Næsen er to die for! Sødmefuld kirsebær, dyb hindbær og vanilje i næsen, rent ud sagt klassenæse, 13,5 % og smagen af helstøbt Vosne-Romanée. Hold nu kæft det smager godt”. Hr. Langdahl kan noget med ord, men i dette tilfælde er det nu svært at blive uenig.

Alexandre har sådan cirka lavet samme mængde vin i ‘23 som i ‘22 – de gamle stokke yder meget mindre end de gjorde engang; til gengæld er kvaliteten tårnhøj. Det kommer til at ændre sig meget radikalt med årgang ‘24, kan jeg sige uden videre; Hautes Côtes var lige så hårdt ramt som Nuits st. Georges, Vosne og Chambolle, og Alexandre måtte i lynets hast anskaffe sig nogle små rustfri gæringskar, eftersom han end ikke havde druer til at dække bunden af de fine, nye betonkar.

Som sædvanlig består en allokation, uanset størrelse, altid af et bredt udsnit af domainets vine. Og som sædvanlig vil de vine, der er mindst af, gå på omgang mellem allokationsholderne, således at vi i det mindste med nogle års mellemrum kan få tildelt en flaske – i dette tilfælde er det Cuvée Rosalie, Clos Magny og Nuits 1. Cru Les Damodes. Og som sædvanlig er man velkommen til at frasige sig de dyreste cuveer, hvis likviditeten eller ambitionen ikke lige er til det.

Hvis du mener at dit navn bør være at finde i kolonnen med allokationshavere i det tore Hoffmann – Jayer allokationsregneark, så send mig en mail på tavs@wineinvein.com og angiv hvor mange flasker du kunne drømme om. Det betyder ikke nødvendigvis, at du får tildelt nøjagtig det ønskede tal, men det giver mig en rettesnor at fordele efter, så vi alle kan blive  tilgodeset bedst muligt. Hvis du allerede står på listen behøver du naturligvis ikke foretage dig noget, med mindre du gerne vil anmode om at få hævet, eller for den sags skyld sænket, din allokation; Du modtager under alle omstændigheder et tilbud i den nærmeste fremtid.

Husk altid: Wine is for Sharing!

DJ Nonbo og jeg hyggede os; magnummer kan bare noget..




Pick-Up Pop-Up På Prags 04.07

Tavs · Jun 28, 2026 ·

Toke og Frederik er ikke rigtig kede af det – og det er nemt at forstå, eftersom de drikker Mondeville. Der er sket meget nyt på det seneste, og det må vi gøre noget ved..

Smage og Pick-Up Party
Der sker spændende ting ude i vinverdenen; nye generationer kommer til, gamle, kemiske praksisser bliver lagt på hylden og skånsomme tekniker og metoder bliver afprøvet. Fortidige sorter dukker frem af glemselens tåger og nye, hybrider tages i brug når fremsynede folk skal tage favntag med Global Warming og alle dens følgevirkninger.

Som sædvanlig er det kun et lillebitte udsnit af verdens vigneron’er der kan anses som virkelige talenter; på den led adskiller vitikultur sig ikke fra noget andet fag. Og som sædvanlig er det kun de virkelige talenter, der for alvor er interessante at beskæftige sig med; konsumvin overlader jeg til købmændene med god samvittighed og et lettelsens suk. Befri mig for liggyldigheder! Jeg tror ikke mange af os spekulerer over, at vi kun kommer til at drikke en begrænset mængde vin i dette liv, ligesom vi også kun kommer til at opleve et endeligt antal dage – men jeg har ikke til sinds at spilde min tilbageværende vinkapacitet på middelmådighed. Jeg forstår godt at det kan lyde elitært, men det er ikke tænkt sådan; jeg drikker ikke vin for effektens skyld, men for oplevelsen. Og oplevelsen bor altså hos talenterne blandt vigneroner, ligesom den bor blandt talenterne blandt kokkebasserne.

Derfor er jeg altid på udkik efter talenterne, efter oplevelserne. Og selv om der vitterligt er langt imellem dem, så er de derude – og jeg er stødt på hele tre i 2026 ind til videre, der helt utvetydigt laver Buddha-vin på den store klinge. Det synes jeg selv er mange. Vinene fra alle tre ligger trygt i kælderen, og jeg er nået dertil, hvor jeg tør dele dem med dig – Wine is for Sharing, som bekendt.. 🙂

Verdens eneste Sangiovese Baie par Baie! Elisa Mazzavilani er kvinden bag vidunderet, som hun laver – hold nu fast – 300 liter af om året. Til verden. Men hun har selvfølgelig heller ikke De Fortabte Sjæle til at hjælpe sig..

Så derfor vil jeg gerne invitere dig til en lidt anderledes Pop-Up på Prags:
For det første bliver det en lørdag, vist nok for første gang.
For det andet er det tænkt som en hjælp til alle dem, der ikke rigtig kan finde ud af at komme til Grønholt for at hente deres allokationer – jeg tager allokationer med ind i det omfang, du beder mig om det.
For det tredie bliver det ikke blindt; tværtimod – her er formålet at introducere dig for det, som jeg opfatter som oplagte talenter, du med garanti aldrig har hørt tale om.
Og for det fjerde bliver det ikke en siddende smagning; du vil selv få (en hvis) indflydelse på hvilke vine, du gerne vil smage. Der er heller ikke max. antal deltagere, eller fast ankomsttid. Sic transit gloria mundi..
Tilmed tyder alt på at jeg får følgeskab af the one and only EPK, således at vi kan skænke og snakke vin i kor – eller noget i den stil.

Hvad der derimod ikke ændrer sig er, at hyggen som altid er et fælles ansvar! 🙂

Du skal være velkommen til at tage dit ynglingssmageglas med, hvis du ikke er tilfreds med mine Riedel-glas.

Hvor: Prags Boulevard 63C, 2300 S

Hvornår: Lørdag 04.07 2026 kl. 14.00 – 18.00

Hvad: Smage og samleallokationerop Pop-Up

Pris: kr. 100 – det er helt symbolsk, men fungerer som tilmelding.

Tilmelding: Følg anvisningen nederst på siden.

Étraire de la Dhuy, anyone? Thomas Finot dyrker sine gamle, autochtone druesorter i kalken på skråningerne op mod Chartreuse i Vallé d’Isère. Vi er i 600 meters højde, og alle hans vine dufter af alpeluft, uanset farve og drue. Helt magisk.

Pop-Up På Prags er for en gangs skyld ikke den vinøse udgave af Dungeons og Dragons, hvor jeg er Dungeonmasteren, der leder de øvrige deltagere gennem et landskab af forskellige vine, typisk parvis, og hvor opgaven altid er at beskrive vinene med så mange ord som muligt – og muligvis endda sige noget om hvordan to vine forholder sig til hinanden. Alt serveres ikke blindt; her handler det om at smage, og for en gangs skyld også om at vise etiketter frem.

Tilmelding er strengt nødvendig!

Skriv en mail til mig på tavs@wineinvein.com og gør rede for hvor mange du er – og fortæl mig fakturanumrene på de allokationer, du gerne vil afhente!
Så vil jeg til gengæld byde dig/jer hjertelig velkommen, og dermed er du/i tilmeldt, når du har indbetalt kr. 100 / person på Mobile Pay 115615 mærket ‘Pick-up Pop-Up På Prags‘ – eller på bankkonto 3163-380753810 mærket ‘Pop-Up 31.10‘

Vel mødt til Pop – Up På Prags!

Husk altid:

Søges: Andre Sindsyge #6 – De Fortabte Sjæle Forever!

Tavs · Jun 27, 2026 ·

Hermed den officielle indbydelse til høsten hos Domaine Garcia 2026 !

For praktiske detaljer og tilmelding, se nederst i teksten

Jeg er en fuldblods vinnørd. Jeg ved det godt, jeg står ved det. Jeg har lært at leve med mig og mine tilbøjeligheder, har lært at acceptere, at vin er en permanent tilstand. WineInVein – husk, jeg sagde det før ‘Druk’.. 🙂

De som kender mig godt ved, at min motivation, mit brændstof, er en uudslukkelig nysgerrighed og videnstørst, et akut behov for at forstå og løfte og udvikle til næste niveau – sådan har jeg det med alting, også med vin. Derfor er jeg ikke bare i det Hellige Land, men også i andre vinområder i Frankrig, i Tyskland, Italien – sågar Spanien – mange gange om året. Derfor høster jeg, derfor laver jeg selv vin, derfor følger jeg med i alting vinrelateret. Derfor er jeg med der, hvor det sker, sammen med dem, som får det til at ske – som f.eks med Agnes & Nino til den første Michelin-middag på en festival, hvor vi serverede 8 komplekse retter i 3 seatings i streg.. Jeg finder en dyb, dyb tilfredsstillelse ved at være fysisk og aktivt involveret i processen. Jeg er aktionsforsker, en videnskabsteoretisk metode, der handler om selv at deltage i sit forskningsfelt for på egen krop og sind at erfare, hvad feltet har at byde på. Wine is for Sharing!

Solen står op i horisonten bag Mont Brouilly – the Instagram Moment.

I 2019, da jeg i et bjergtagende øjeblik stod i La Folie-marken og så solen stå op øst for Mont Brouilly og var helt opslugt af oplevelsen, blev jeg pludselig helt flov – jeg tænkte at det var synd for alle dem, der ikke havde muligheden for at få en sådan oplevelse. Følelsen af jord og sten under fødderne, stadig varm fra i går, duften af tørret græs og urter fra vinstokkene, lyden af de andre Vendangeurs (høstarbejdere), der gør sig klar, det fuldstændig storladne landskab med Mont Blanc i horisonten. Fællesskabet, det på én gang primitive arbejde, som generationer af vinbønder har udført hvert eneste år, men her koblet med intelligens, innovation og lidenskab. Hold da op.. Jeg nægter at tro, at der skulle findes et narkotikum, der kan bare halvdelen af det.

Stig stikker sit glade hovede op blandt vinrankerne i Nuits st. Georges Les Herbues. Det kan godt være at høstens glædesrus er primitiv, men det gør den ikke mindre intens, mindre boblende. Vi nedstammer nu engang fra hundrede generationer af bønder, og det mærkes tydeligt. I øvrigt har Stig – @kunstig – tegnet De Fortabte Sjæles fine, nye logo – se længere nede.

Jeg besluttede mig for at finde ud af om der skulle være andre end mig, der synes at den fedeste ferie, man overhovedet kunne forestille sig, ville være at knokle en uge i nogle af de navnkundige vinmarker i det Hellige Land; at indtage CasseCroute’en (ost, charcuterie, baguette & vin) i solen med de andre, le og lære, at sidde i timer med en Secateur (saks) og inspicere druer, én for én, og klippe dem fra stilken og se dem trille ned i spanden, som fyldes uendelig langsomt. At være en del af den læringsproces, som hver eneste ny høst er, at deltage i fællesskabet omkring tilblivelsen af den nye vin. Oven i købet, ligesom jeg, at betale penge til transport for at få lov til at knokle. Der kan ikke være mange, tænkte jeg, men måske er der enkelte, der er ligeså sindssyge som jeg – og dem ville jeg virkelig gerne give chancen.

PO længst til højre, Nicolai længst til venstre med den officielle Domaine Garcia T-shirt. Bjørn, lyshåret med briller, studerer en klase med den grundighed, der er symptomatisk for domainets tilgang, og som gør det til noget fuldstændig unikt. Helena og Anja er lige så koncentrerede på POs side af bordet. De Fortabte Sjæle er en stor og vigtig del af høsten på domaine PO Garcia.

Og tænk sig: Det var der.. På ganske kort tid var vi pludselig en gruppe på 8 Fortabte Sjæle, der havde lyst til at betale gode, danske, skattebelagte kroner til transport for at få privilegiet af at svede, grine, bande, forundres og i det hele taget være en del af den fælles proces, som skaber en ny årgang på domaine Pierre-Olivier Garcia. I 2022 var vi 15, og i 2023 var vi 25, ligeledes i 2024 – og i ’25 var vi 28. Der er brug for hver og én, for den helt exceptionelle nidkærhed og omhyggelighed, der kendetegner PO, kræver mange hænder..

Medlemmer af ordenen De Fortabte Sjæle: Fra venstre DJ Nonbo, Anja, Nicolas Drouhin siddende, Helena, Mikkel Vestergaard siddende og yderst Christina. Vi indtager en bid brød og en hel del J-P Guyon på muren mod Nuits st. Georges 1. Cru Aux Bousselots efter vores indsats

De praktiske oplysninger, tilmelding mv:

Det er med stor sandsynlighed gået op for alle, at vejrsituationen i det Hellige Land – og for den sags skyld i resten af Europa – er karakteriseret ved den voldsomste Juni-hedebølge, verden har oplevet i historisk tid. For indeværende er der absolut ingen, der kan sige noget fornuftigt om den meteorologiske situations indvirkning på vinstokkenes, og dermed druernes, udvikling. Tørrer de helt ind i varmen og falder af? Jeg har set de første billeder af druer med alvorlige solskader; brullage, som det hedder på fransk. Har deruerne vand nok til at kunne perspirere? Foråret gav rimeligt nedbør, så der er fremdeles lidt at stå imod med – men det her skal ikke fortsætte mange dage, før vi løber tør – fordampningen er jo helt vanvittig høj under de her forhold.
Vi har kun haft hedebølge i juni én gang før, i ’22, og det var slet ikke på dette niveau.
Så med hensyn til høststart: Det forsigtige gæt, som skal tages med alle forbehold, er at vi måske går i krig i Corton-marken omkring den 22. august, og hvis det holder stik, så høster vi antageligvis de sidste Aligotéer midt i september.

Vi inddeler høsten i blokke af en uges varighed, fra søndag til søndag, og jeg vil bede alle De Fortabte Sjæle ’26 – prospects om at angive hvilken eller hvilke uger, du har mulighed for at deltage i; dette for at vi kan fordele os så ligeligt som muligt hen over høstperioden.

Uge 34 20-08 – 22.08 (muligivs endda allerede fra 17.08)
Uge 35: 23.08 – 30.08
Uge 36: 31.09 – 06.09
Uge 37: 07.09 – 13.09
Uge 38: 14.09 – 20.09 (afhængig af startdato er vi måske færdige inden uge 38)

Hvad kræver det at deltage i høsten? Well, det kræver et åbent sind, gå-påmod og lysten til at give og tage – at lære og at bidrage. Og så et godt stænk vanvid..
Det kræver også et stabilt sind, en robust fysik, godt syn og en grad af extroversion.

Arbejdet med at klippe druer i marken foregår i knæhøjde, så det du’r ikke med svag ryg eller skrøbelige knæ. Både høsten i marken og i synderlighed sorteringsarbejdet efterfølgende kræver et skarpt syn og god øje – hånd koordinering; vi står i adskillige timer i træk og sorterer enhver drue fra, som ikke er fuldstændig perfekt. Vi er sammen med både os selv, med PO, Laurianne, Nicolas, LouLou og en masse andre franske, italienske, tyske, schweiziske, spanske og sågar Libanesiske med-høstere i døgndrift, og det skal man kunne håndtere uden videre.

Mit ansvar er at sammensætte De Fortabte Sjæle således, at vi bidrager positivt, stabilt og præcist til høsten, og du må leve med muligheden for at få et pænt ‘nej tak’, hvis jeg vurderer, at du ikke er et match.

Væsentlig detalje: Vi får Fuld Kost og Logi, og kosten er aldeles rigelig, skulle jeg hilse og sige, med vores helt egen kok, så vi ikke selv som tidligere står for at opvarme maden. Der er ikke mangel på vin heller, og selv om vi ikke drikker domaine Garcia hver dag, så er det ikke langt fra – ja tak! Dertil er det kotyme at vi selv har flasker med, som vi typisk smager blindt med hinanden: Wine is for Sharing!

Vi bor fortrinsvis i en stor gîte (ferielejlighed) med 15-20 sengepladser i adskillige værelser midt i Nuits st. Georges, 3-400 meter fra domainet. Langtidsparkering ligger 200 meter væk, og vi kan sættte af og samle op lige uden for gîte’en.

I år har vores in-house grafiske talent Stig Pedersen, @kunstig, lavet et logo til os – og jeg har tænkt mig at få det trykt på vores ‘uniform’, den blå Kansas-buseronne. Se bare her (og ja, jeg ved godt, at vi mangler et ‘s’ i ‘perdues’):

Kunstigs fine logo til De Fortabte Sjæle. Jeg glæder mig virkelig til at gå med busseronne med rygmærke!

Så hvis du er lige så sindsyg som mig og de andre Fortabte Sjæle, så send mig en mail på tavs@wineinvein.com mærket ‘De Fortabte Sjæle‘, og angiv den eller de ønskede uger.

Jeg skal bruge fulde navn, adresse, email, telefonnummer, cpr-nummer, fødested og et pas-foto (det behøver ikke være et billede af dit pas, bare et i samme format, dvs. af dit hovede. Et foto af dit pas med billede i fungerer nu helt fint, også) til arbejdstilladelsen i Frankrig. Jeg håber du er tilpas med at sende mig dit cpr. nummer – du får mit eget retur, blot for balancens skyld.. 🙂

Jeg holder selvfølgelig alle løbende opdateret om nyheder, ændringer, forventninger og alle andre relevante oplysninger. Vel mødt til høst i det Hellige Land!

Ét stk. fuldfed Buddha, rød i bær’et af en dag i solen og glad i låget! 🙂
Man kan ikke påstå at det er synderlig hårdt fysisk at Baie par Baie’e – det er derimod al kælderarbejde, når man pure nægter at bruge pumper. Her er det den færdiggærede Corton, der skal over i den spritnye, men absolut old-school vertikalpresse.
Høsten 2021
Anja midt i Les Champs Tions. Høsten i det Hellige Land er noget helt specielt..
Dorthe og Henrik indtager et velfortjent glas efter en dags Baie par Baie. Kombinationen af at plukke ca. en trediedel af tiden og at sortere og Baie par Baie’e resten af tiden gør høsten på domaine Garcia fysisk overkommelig også for os voksne.
De Fortabte Sjæle 2023; godt og vel halvdelen af os på én gang. Man skal ikke tage fejl af at vi udgør en betragtelig del af den samlede arbejdsstyrke under høsten på domaine PO Garcia
  • Page 1
  • Page 2
  • Page 3
  • Interim pages omitted …
  • Page 18
  • Go to Next Page »

Copyright © 2026 · Monochrome Pro on Genesis Framework · WordPress · Log in