Fællesskab

Vinteren og foråret bringer to Vigneroner og en enkelt Sommalier på besøg til Danmark !

Tavs · Dec 5, 2025 ·

Andreas Winkelmann, Sommalier fra Weingut Kirsten, kommer til Danmark for at lære os noget om Riesling og Mad !

Da jeg var i Mosel i forrige uge smagte jeg for en gangs skyld med Andreas, der har arbejdet for Bernhard og Inge i fem år efterhånden, fordi Bernhard havde travlt med renovationen af den gamle mølle ovre på den anden side af Salmbach, der løber gennem Weingut Kirstens domicil.

Og det blev en anden oplevelse end jeg er vant til; hvor Bernhard og jeg altid nørder dybe, tekniske detaljer omkring hver enkelt vin, så nørdede Andreas og jeg mad og vin i stedet for, hvad hver enkelt cuvée kunne og ikke kunne, hvad der var den helt idéelle sammensætning og den slags. Og midt i vores stadig mere intense diskussion slog det mig, at netop den diskussion burde alle WineInVein’ere, og for den sags skyld en hel flok af vores dygtige kokke her i landet, have lejlighed til at deltage i – det var virkelig spændende, hvad Andreas og jeg kom frem til i løbet af nogle timer.

Andreas Winkelmann i egen trivelige figur. Andreas er åbenlyst ikke basketballspiller, men han er en exceptionelt dygtig smager, med en fuldstændig next-level indsigt i sammensætningen af mad og vin.

Og når nu WineInVeins koncernstruktur er så flad som tilfældet er, og beslutningskompetencen suverænt hviler hos den dér BarfodsBuddha, så tog det os cirka to øjeblikke at blive enige om at Andreas skulle til Danmark, og at vi i fællesskab med nogle progressive og nysgerrige kokke skulle demonstrere de MadMæssige Muligheder, Andreas har så stor en viden om. Han taler flydende engelsk, så vi lægger an til en vaskeægte Riesling Masterclass.

I Aarhus var det nemt at finde den rigtige chef til formålet, for Emil Petersen Kok
(EPK blandt venner) meldte både sig selv og Capo til forsøget lige på stedet. I København har jeg følerne ude hos flere; jeg ved endnu ikke hvor den lander, men rent tidsmæssigt taler vi sidst i januar eller først i februar. Mere om det, når den er helt på plads.

EPK i bedste Salt Bae stil i køkkenet på Capo. Hvordan han formår at servere en femretters til et helt selskab og også lige kører lidt a la carte til 30 andre fra Køkkenettet på Capo (fordanskning af Kitchenette) er et af denne verdens middelstore mysterier. Jeg tror personligt at der er tale om en lokal manifestation af en portal til Hogwarts køkken.

Maxime Dubuet er vigneronen bag det hastigt fremadstormende domaine Dubuet – Boillot. Ham besøgte jeg også i forrige uge (i det hele taget nåede jeg temmelig langt omkring) for at smage ’23 fra flaske – og vi tog lige både ’24 og ’25 med, når nu vi var i gang..

Max i den nye kælder i Savigny, der tidligere tilhørte domaine Ecard, som jeg husker fra Evy Hallings import/butik Le Domaine for – 25 år siden, måske? Anyway,

Max synes efterhånden at han har fundet sin stil, og har styr på at ramme den, endda med stigende præcision, i den Global Warming-befængte virkelighed, vi befinder os i.
Jeg er fuldstændig enig, og jeg kan endda bryste mig af at have forudset hans udvikling; jeg fortalte ham allerede i 2020, at selv om han på det tidspunkt ikke ville søge økologisk certificering, så ville han ende med at gå helt biodynamisk – det er nemlig den eneste måde, jeg kender, der kan give den præcision og nerve i vinen som han (og jeg) efterstræber.
I ’24 indledte han så certificeringsprocessen, og han har studeret biodynamik i løbet af i år og indkøbt alt det til faget hørende. Alt er såre godt, og jeg er meget tilfreds, på den dér smågnækkende, selvfede facon..

Et eksempel på smågnækkende og selvfed adfærd

Max’ ’23ere forventes at lande engang til januar (jeg skal nok advisere, sende allokationstilbud ud og alt det der) – og Max selv forventes at komme til Danmark sidst i februar eller først i marts – tbd, som det vist hedder på nu-dansk. Vi holder to Winemaker’s Dinners, én hos Mads Magnus på Démodé i København og én hos Rune på Hærværk i Aarhus. Datoer og Detaljer følger..

Det vil antageligt ikke længere overraske nogen, at jeg også besøgte Alexandre Vernet på domaine Hoffmann – Jayer i forrige uge, for at smage – nårh ja, ’23 fra flaske og ’24 og ’25 fra fad. I det hele taget har jeg fået smagt temmelig meget ’23 fra flaske, samt ’24 og ’25 fra fad.

Alexandre med en af de pyttesmå rustfri ståltanke, han i al hast måtte indkøbe til at vinificere de mikroskopiske mængder ’24, han høstede, fordi de knap nok kunne fylde bunden af hans fine, nye betongæringskar. Men altså, den vin, Alexandre ikke lavede noget af i ’24 – den smager saft susemig godt..

Og ja, Alexandre kommer også til Danmark, og modsat de to andre kan jeg endda sætte dato på: Der bliver en Winemaker’s Dinner på selveste Henne Kirkeby Kro, to-stjernet Michelin med ret til at bære samme, hos Henningog André d. 15. april 2026, og vi indtager Bobe på Gråbrødretorv i København i selskab med Bo Bech og Ottavio den 16. april.

Ottavio i fuld uniform med alle regalier foran pejsen på restaurant Bobe i færd med at dekantere en flaske meget velsmagende ’01 Ferrand Chateauneuf. Bemærk Durand’en, der også fungerer fint til at vise proppen frem; som det ses er den helt perfekt, men denne flaske havde også ligget hele sit liv i en Kold, Klam Kælder.

Husk altid: Wine is for Sharing !

Nyt fra det Hellige Land: Høsten ’25 #2

Tavs · Sep 24, 2025 ·

Jean Marshall foran sin Aligoté-mark oppe i Cervannes i Hautes Côte de Nuits 20.09; smukke og sunde druer. Han deler marken på ca. en hektar med Matthieu Moron, POs gamle partner, som til daglig er Chef de Culture hos d’Eugénie.

Jeg kom hjem i nat fra sidste del af høsten i det Hellige Land, og jeg vil gerne dele mine indtryk, forventninger, halve forståelser og almindelige bekymringer. Det følgende er baseret på mine erfaringer fra høsten og fra mine smagninger af den helt nye vin hos ca. 10 domainer, både under og udenfor WineInVeins vinger, frem til min afrejse 21.09.
Det er naturligvis ikke et representativt udsnit, så tag alting som generelle betragtninger.

For lige kort at rekapitulere (fedt ord, som alle nørder bør have på lager, nypudset og klar til brug), så har ’25 været mindst lige så ekstrem vejrmæssigt som de foregående 5 år – og det vil sige ekstrem på den ektreme måde. Læs gerne om sæsonen op til høst her: https://www.wineinvein.com/2025/09/06/nyt-fra-det-hellige-land-hosten-25/

Hvor vi havde en ekstrem hedebølge fra d. 7. august helt til den 19., så havde vi ekstremt vådt vejr fra den 29. frem til den 14. september. I og omkring Nuits faldt der lige under 200 mm. regn i den periode; cirka en trediedel af det gennemsnitlige årlige nedbør, og uden sammenligning den vådeste høst siden begyndelsen af vejrstatistikker.

Det interessante spørgsmål er selvfølgelig hvad det har betydet for høsten, som i forvejen var sendt i alle mulige retninger af hedebølgen. Well, først og fremmest betød det overhovedet ingenting for de vine, der blev høstet før – og det var en ret betydelig andel af de hvide i Côte de Beaune, nede på fladlandet i Meursault og Puligny; i lidt mindre grad Chassagne. Mange af de vine vil vise betydelig koncentration efter fordampningen under hedebølgen, og afhængig af planternes tilgang til vand vil de enten være noget grønne i syren (for de planter, der lukkede helt ned) eller lige omkring eller over middel for dem der ikke gjorde. Sukkerindholdet synes gennemsnitligt at holde sig under 13,5 potentielt, så vi får ikke bamsevine fra den kant.

De hvide, der blev høstet efter regnen begyndte, rehydrerede selvfølgelig, og for de druer, der var blevet beskadiget af solen under hedebølgen betød det at de ofte sprækkede – og det betyder råd under de relativt varme forhold, vi havde. Aligoté kan sagtens tåle en del botrytis; det giver en hvis fedme og en snert af spice til vinene, der ellers kan være stringente til den stålede side – men Chardonnay bliver typisk noget toptung og eksotisk i udtrykket og mister hurtigt sin druetypicitet, hvis der er for meget råd i den.

For de hvide oppe i Hautes Côtes, der absolut ikke var modne på det tidspunkt, var effekten ikke helt så dramatisk; dels faldt der mindre regn deroppe, og dels var druerne ikke ligeså langt fremme under hedebølgen, så de var mindre berørt, og havde tykkere skaller – og dels var der køligere. Råd begyndte først at blive et problem hen mod midten af måneden, og der havde de fleste domainer alle hvide i hus.

Lucien Rocault med et glas næsten færdiggæret St. Romain Sous Roche. Fint syrespil, god koncentration – det er naturligvis alt, alt for tidligt at sige noget om den færdige vin, men vi kan trods alt sige noget om balancen; sige at den ikke bliver varm, eller tynd, eller syreflad..

Det var ikke mange røde, der blev høstet inden regnen; hos PO havde vi dog de tre Côte de Beaune-vine i hus, og de var virkelig fine: Alkohol lige omkting eller lidt under 13, og fin syre. De første røde efter den første regn (det her bliver hurtigt kompliceret) opførte sig forbløffende pænt, af en eller anden grund slugte de ikke vandet i hurtigt tempo – og der var ellers vand nok; der faldt 80 mm. natten mellem den 28. og 29. august. Jean Marshall plukkede mellem d. 2. og den 6., lige inden det andet store regnvejr, og hans udbytter lå mellem 20 og 23 hl/ha (bortset fra Perrières, som var helt nede på 12) af vine, som var dybe, koncentrerede og med virkelig god friskhed, Ph omkring 3,3. Absolut ingen dilution. Benoit Chevalliers vine, høstet i samme tidsrum, viste et tilsvarende format, omend udbytterne var lidt højere.

Tingene gik imidlertid skråt ned ad bakke efter det andet, store regnvejr 7. – 8. september, hvor vi fik endnu mere vand end sidst. Nu begyndte druernes skaller at dekomponere; langsommere eller hurtigere afhængig af hvor tæt bærene sad på klaserne. Druerne svulmede op, begyndte at sprække og botrytis spredte sig blandt klaserne. Hos PO betød det at sorteringsarbejdet blev mere omfattende, men for de medlemmer af de Fortabte Sjæle, der havde oplevet høsten i ’21, var det ikke noget at snakke om. Uanset mængden af råd slipper ingen beskadigede druer igennem, når mere end 100 (skriver éthundrede) mand er involveret i høstarbejdet henover hele høsten – og selv om det selvfølgelig ikke er på én gang, var vi dog mere end 50 på de største dage. Det er helt væsentligt at forstå forskellen på POs operation og alle andres.

Aligotéerne kommer altid til sidst, og de nød godt af solrige, varme dage efter den 15. september. Fuldmodne, med nogen botrytis – men ikke for meget. Det bliver meget spændende at følge deres udvikling, syren i mosten var fin, og eftersom det hovedsaglig er tartrisk syre i år, kommer vi ikke til at se store ændringer i Ph under malo’en.

Benoit, altid kritisk, med sin færdiggærede Lutenières; god koncentration, god syre, god friskhed. Han har ingen grund til bekymring; selv om vi intet kan sige om vinens aromatiske profil på dette tidspunkt, så kan vi sige, at balancen bliver god – og det er på mange måder det vigtigste.

Oppe i Hautes Côte gik alting som sædvanlig noget langsommere, og ligesom med de hvide var de fleste røde heller ikke modne før efter det andet regnvejr – men som sagt faldt der mindre vand deroppe, og druerne var mere robuste, fordi de ikke havde været udsat for samme varme som nede på côte’n. Både Vincent Ledy, Alexandre Vernet og Lucien Rocault høstede sunde druer, og smagt den 19. og 20. var de selvfølgelig ikke færdiggærede, men de viste igen fin koncentration og god friskhed – og de respektive vigneron’er viste stor tilfredshed..

Summa summarum: ’25 bliver et meget heterogent år, hvor vi vil opleve vine til den grønne side, vine til den marmeladede side, tynde vine med bismag af råd (jeg kan sige det med sikkerhed; jeg smagte også en hel del andre domainer) – og fine, koncentrerede vine med god friskhed og sågar stor dybde. Forskellene findes også inden for de enkelte domainer; udfordringen i disse Global Warming-tider er at have et høsthold på stand-by lige til det perfekte høsttidspunkt, og så endnu et hold til at sortere i bund efterfølgende. Det er kun de arealmæssigt mindre domainer, der har en chance for at ramme høstvinduet lige i røven for alle cuvéer. DRC havde f. eks ikke høstet deres store marker færdig inden det andet regnvejr, og det bliver interessant at se hvordan de vine kommer til at udvikle sig; godt så det ikke ud..

Vincents ’25ere på tank var typiske for hans stil: Dyb koncentration, spillende syre og lang, mineralsk finish. Her er det dog Chorey ’24 fra fad, som er en outsider med sin lette, friske og lettilgængelige udtryk.

Husk altid: Wine is for Sharing!

Nyt fra det Hellige Land: Høsten ’25 #1

Tavs · Sep 6, 2025 ·

Lars Greve i La Folie 6. september netop som solen stiger op lige øst for Mont Brouilly. Mont Blanc kan skimtes i horisonten længst til højre i billedet – The Instagram Moment, hvert år.. 🙂

Jeg er netop kommet hjem fra første runde af høsten ’25 – og jeg tager ned igen til den sidste del. Buddhalife.. 🙂

Årgang ’25 er endnu en Global Warming – årgang, og det med fynd og klem og store bogstaver. Sæsonen begyndte tidligt, og eftersom der var tilstrækkelig fugtighed i jorden voksede planterne med voldsom fart; vi så skud øge op til 20 cm. på en dag!
Meldugsporer fra sidste år var allestedsnærværende og havde for så vidt gode betingelser, men vigneronerne havde lært lektion; de stod klar helt fra start til at bekæmpe ethvert udbrud hårdt og hurtigt.

Blomstringen fandt sted i første halvdel af juni, og den var præget af en koldfront, der lige skulle forbi; det gik hurtigt, og vi oplevede en hel del coulure, det som englænderne kalder ‘shatter’ – de blomster, der ikke er bestøvet, tørrer ud og falder af. Således vidste vi allerede på det tidspunkt, at det i hvert fald ikke mængdemæssigt ville blive noget stort år. Juni gav os den første varmebølge, og flere vigneroner fortalte mig, at de aldrig havde set den grønne sæson, vækstsæsonen, udfolde sig med en sådan fart; de fleste mente, at det grundlæggende markarbejde med beskæring og opbinding var overstået ved junis udgang.

Juli gav stabilt vejr, og veraison indtraf midt til sidst på måneden; fjorten dage før normalen. Alting pegede mod en temmelig perfekt modningsperiode og en sund, omend ikke stor, høst. Lige indtil Hedebølgen fra Helvede ramte torsdag 07.08; vi fik 12 dage i streg frem til tirsdag 19.08 med temperaturer over 30 grader, flere dage mellem 38 og 39.

DJ i Beaune 1. Cru Les Tuvilains. Druerne var meget flotte og helt sygdomsfri, vejret var smukt – men Sophie, indehaveren, var helt ude af flippen, og ville nærmest veje hver enkelt klase for sig. Det var meget tydeligt, at fordampningen havde reduceret udbyttet i hendes mark så meget, at hun igen blev ramt økonomisk; ovenpå ’24 har dyrkerne brug for hver en drue, de kan sælge.

Hedebølgen ændrede alting. Dels blev modningen af druerne sat på turbo, således at sukkermålingerne skød i vejret – bortset ,selvfølgelig, fra de parceller, hvor stokkene ikke havde adgang til tilstrækkelig vand; dér lukkede planterne helt ned og satte alle processer i stå, som vi også så det nogle steder i både ’18, ’20 og ’22. Dels blev
druerne brændt på solsiden, Brûlage på fransk – det kan vi nu sortere os ud af. Og dels tørrede det druerne ud i voldsom grad; ved de temperaturer mister man et fad om dagen pr. ha til fordampning, hvilket sænkede det potentielle udbytte yderligere

Jeg har aldrig set så stor forvirring omkring høsttidspunkter; hvad der før havde lignet en rolig høststart først i september blev pludselig til panikhøst af især de hvide, der tabte syre med rekordfart, og udbredt uenighed om hvad der ville være det gode tidspunkt for de røde. PO erklærede ballet åbent på Corton 25.08, samme dag som i ’20, og vi høstede druer med 13,3% (jeg ved det, for de ligger i gæringskaret hvor det er nemt at lave en præcis måling af hele cuvéen) og helt modne fenoler; kærnerne i druerne var brune, stilkene ligeså. Imidlertid ville indehaveren af parcellen først høste en uge senere, på den anden side af et regnvejr. Jeg kan sagtens forstå, at man kan være fristet til at lade druerne rehydrere efter den voldsomme udtørring under hedebølgen – men det medfører jo også en udtynding af syren, som fordampningen havde koncentreret ligesom i ’20. Well, hvis man er mindre konsekvent end PO (and let’s face it, det er næsten alle), så lader det sig jo korrigere med syretilsætning – hvilket også er tilladt for økologiske domainer.

Høst '25, første del — Thibaults Batard .- Montrachet er ikke nogen stor cuvée, desværre – men kvaliteten er helt urimelig høj, klart højere end adskillige Montracheter (tag ikke mit ord for det; spørg Revue de Vin de France). Også i ’25 er det nærmest uvirkeligt, hvad den rolige, sympatiske og musikalske mand opnår. Mon der bliver 6 flasker til Danmark?

Den første regn kom 28.08, og den besværliggjorde høstarbejdet; dels klæber jorden sig til sko og fødder, og dels til de kasser, vi høster klaserne ned i. Heldigvis er POs marker bevokset mellem rækkerne, så vi høstede Aux st. Julien uden problemer, mens andre måtte leve med at få en del mudder med i kasserne – og dermed i vinen.

De første gæringer forløber, som jeg skriver disse linier, roligt og fint. Hvordan det bliver med de sidste cuvéer, hvor gentagne byger har skyllet mere af den naturlige gær af druerne, må tiden vise. Jeg kører ned igen til den sidste del af høsten 14.08; i mellemtiden får jeg meldinger ind fra nedlemmer af de Fortabte Sjæle hver dag.

Summa summarum: Vi kan sige med sikkerhed, at ’25 bliver en heterogen årgang, og at det ikke bliver en stor årgang mængdemæssigt set; et hurtigt slag på tasken siger 60 – 70% af en normalårgang. Vi kan sige med sikkerhed at vi kommer til at se marmeladevine, oven i købet lav på syre – alternatvivt marmelade med tilsat syre. De hvide vil ganske givet været mindre heterogene end de røde, men jeg skal smage dem efter endt malo før jeg vil sige noget som helst om kvalitet. Årgangen er lav på malisk syre generelt, hvorimod den tartriske syre er højere – og den forbliver stabil under den malolaktiske gæring (eller fermentering, som det jo retteligt er), så jeg forventer ikke noget stort syrefald under elevage – men altså, lad os nu få resten af høsten i hus, lad os komme igennem alle vinifikationer og entonnage, omstikning fra gæringskar til fade (eller keramik eller glas eller lertøj..) og lad os så lige få overstået maloen også – så bliver vi sikkert lidt klogere..

De meget smukke druer på Aux St. Julien, her fotograferet fra østsiden. Naboen har pløjet lige lovlig tæt på, men der er bevoksning mellem rækkerne, så vi plukker naturligvis ‘indefra’.

Husk altid: Wine is for Sharing!

Sjælden Søndag i Søllerød 26.10

Tavs · Sep 4, 2025 ·

Det var hårdt at sige farvel til Jan Restorff. Godthåbskirken var stuvende fuld, og der er efter sigende siddepladser til 1.000 mennesker derinde. Præstens tale var god og vedkommende, og vi var mange – rigtig mange – der havde tårer trillende ned af kinderne, da vi bagefter langsomt defilerede ud i solskinnet, hvor vi stod i små grupper og forsøgte at danne os et billede af det danske gastronomiske univers uden Jan Restorff. En af deltagerne kom med den betragtning, at det nok var svært at finde en restaurant, der var åben til frokost. Sidemandens svar var, at hvis nogen havde anbragt en bombe i den kirke, så ville samtlige danske Michelinrestauranter være sat ud af drift. Begge betragtninger fortæller noget om Jans fuldstændig enestående position her i kongeriget.

Kroen (Søllerød Kro har særstatus på den måde, at ‘Kroen‘ i bestemt form altid refererer til Søllerød; alle andre kroer identificeres via deres stednavn) har mistet sin kaptajn gennem et kvart århundrede, og alle vi andre en landsfader inden for gastronomien.

Den sidste besked, jeg modtog fra Jan var på min fødselsdag i år. Jeg bilder mig ikke ind at jeg havde nogen form for særstatus hos Jan; jeg tror, han evnede at omfatte os alle med sin unikke nærhed, sin opmærksomhed.

But the show must go on, og vi skal lære at forholde os til Kroen i en ny tid uden Jan. Heldigvis er resten af personalet på plads, Tòrur Restorff er udnævnt til fungerende restaurantschef og Brian Mark, den gæve synderjyde, regerer på 13. år i køkkenet frem til udgangen af året, Jeg føler mig helt tryg i forhold til Kroens fortsatte formåen både hvad angår gastronomi og værtsskab.

Så, i håbet om at der måtte være andre end mig, der gerne vil etablere en relation til Kroen i sin nye, gamle udformning, er Tòrur og jeg enedes om at søndag 26.10 bliver en meget smuk dag, hvor vi i samlet flok kan gå i kødet på en FuldFed Fem-retters af sønderjydens det bedste (som så i mellemtiden er udvidet til seks, helt i Kroens ånd) hvortil jeg graver i kælderen for at finde relevante og interessante vine frem til formålet.

Jeg har gennem alle år været ret god til at altid at holde lidt tilbage af vinene fra de forskellige vigneron’er, specifikt med det mål for øje at kunne lave nogle arrangementer og smage på nogle af de ting, som er svært tilgængelige, selv for allokationshavere. Og jeg kan slet ikke se noget bedre sted, eller sådan set en bedre anledning, til at søsætte den ambition.

Tòrur foreslog en fem-retters menu; det skulle Kroen have 1.500 for, og så kunne jeg jo sætte vin til for et tilsvarende beløb. Jeg tænkte, at det lød tilpas Søllerød’sk og gav mig til at finde vine frem. Da jeg var færdig stod det meget klart, at 1.500 end ikke var i nærheden af at dække kostprisen – og så tænkte jeg, at det var ligegyldigt, Wine is for Sharing, og det her var Kroen. Punktum. Jeg sendte mit forslag til Tòrur og Brian, som vendte tilbage med – ikke en femretters, men en full-blown seksretters plus trimminger. Jeg tolkede det sådan, at de værdsatte min gestus, og matchede den. Det bliver en god dag på Kroen..

Aperitif: Charlot Meunier Magnum ‘11
Brians svar: Kroens snack

Aligoté-sæt: Alle fire forskellige ’23 PO – et rigtig nørdesæt! 🙂
Brian: Helleflynder, sart røg, muslinge sauce, løjrom.

Côte Challonaise-sæt: ’22 Deux Flèches Pouilly Fuissé 1. Cru + ’22 Cellier aux Moines Montagny 1. Cru . Begge domainer sætter ny standarder for deres respektive appelationer.
Brians svar: Pighvar, kartoffel valle sauce, porre, løvstik.

Pommard-sæt: Gaunoux ’06 Grand Epenots 1. Cru, Dubuet – Boillot ’20 Chanlins Bas 1. Cru. Old-school meets New-school.
Kroens svar: Lion’s mane, pommes pure, aromatik, skovens svampe

Nuits-sæt: PO ’21 Aux Thorey 1. Cru, Chicotot ’21 Aux Thorey 1. Cru. Ifølge PO er Clement Chicotot det største vitikulturelle talent i hele Côte d’Or.
Kroens svar: Indbagt unghane, Selleri, pebersky, æble sauce

Vosne-sæt: ’11 Bruno Aux Brûlées 1. Cru, ’21 Guyon Aux Brûlées 1. Cru. To Vosne koryfæer, samme mark, 10 års forskel.
Brian: Kroens kalv, stegt og braiseret, hengemte trøfler.

Til eftertanke: ’15 Thibault Batard – Montrachet Magnum Grand Cru
Kroen: Thybo-Gruyere-Comte

Wine is for Sharing!

Som altid er hyggen et fælles ansvar! 🙂

Den matematikkyndige læser vil kunne regne sig frem til 14 forskellige vine; forsøget bliver at prøve at ramme omkring ti glas pr. flaske. Absolut nok til at smage grundigt – og nok til at vi så rigeligt passerer en flaske pr. mand undervejs..

Hvor: Søllerød Kro, Søllerødvej 35, 2840 Holte

Hvornår: Søndag 26.10 2025 kl. 12.00 – 17.00

Hvad: Sjælden Søndag på Kroen

Pris: kr. 3.000

Tilmelding: Følg anvisningen nederst på siden.

Sådan ser Thibaults Batard – Montrachet Grand Cru ud inden vinifikation og flaskning. Og den smager også godt på det stadie, kan jeg fortælle. Billedet er fra forleden, da jeg var forbi for lige at sikre mig, at alting var, som det skulle være *chez Thibault* – det var det, selvfølgelig.

Sjælden Søndag er en anderledes komsammen, hvor jeg graver dybt i kælderen og hiver en række vine frem, som vi ikke har lejlighed til at tylle i os til hverdag. Sammen med Brian og Tòrur forsøger jeg at finde en balance mellem dybt nørderi og almen mad-og-vinbegejstring, således at vi alle kan føle os hjemme i Kroens trygge rammer, fordi:

Wine is for Sharing!

Tilmelding er strengt nødvendig!

Skriv en mail til tavs@wineinvein.com og gør rede for hvor mange du er. Så vil jeg til gengæld fortælle, om der er plads til dig/jer, og hvis der er plads, så vil du/i være tilmeldt, når du har indbetalt kr. 3.000 / person på Mobile Pay 115615 eller på bankkonto 3409-3807538160 mærket ‘Sjælden Søndag på Kroen‘

Vel mødt på Kroen!

Søges: Andre Sindsyge #5 – De Fortabte Sjæle Forever!

Tavs · Jun 30, 2025 ·

Hermed den officielle indbydelse til høsten hos Domaine Garcia 2025 !

For praktiske detaljer og tilmelding, se nederst i teksten

Jeg er en fuldblods vinnørd. Jeg ved det godt, jeg står ved det. Jeg har lært at leve med mig og mine tilbøjeligheder, har lært at acceptere, at vin er en permanent tilstand. WineInVein – husk, jeg sagde det før ‘Druk’.. 🙂

De som kender mig godt ved, at min motivation, mit brændstof, er en uudslukkelig nysgerrighed og videnstørst, et akut behov for at forstå og løfte og udvikle til næste niveau – sådan har jeg det med alting, herunder vin. Derfor er jeg ikke bare i det Hellige Land, men også i andre vinområder i Frankrig, i Tyskland, Italien – sågar Spanien! – mange gange om året. Derfor høster jeg, derfor laver jeg selv vin, derfor følger jeg med i alting vinrelateret. Derfor er jeg med der, hvor det sker, sammen med dem, som får det til at ske. Jeg finder en dyb, dyb tilfredsstillelse ved at være fysisk og aktivt involveret i processen. Jeg er aktionsforsker, en videnskabsteoretisk metode, der handler om selv at deltage i sit forskningsfelt for på egen krop og sind at erfare, hvad feltet har at byde på. Wine is for Sharing!

*Solen står op i horisonten bag Mont Brouilly – the Instagram Moment.*

I 2019, da jeg i et bjergtagende øjeblik stod i La Folie-marken og så solen stå op øst for Mont Brouilly og var helt opslugt af oplevelsen, blev jeg pludselig helt flov – jeg tænkte at det var synd for alle dem, der ikke havde muligheden for at få en sådan oplevelse. Følelsen af jord og sten under fødderne, stadig varm fra i går, duften af tørret græs og urter fra vinstokkene, lyden af de andre Vendangeurs (høstarbejdere), der gør sig klar, det fuldstændig storladne landskab med Mont Blanc i horisonten. Fællesskabet, det på én gang primitive arbejde, som generationer af vinbønder har udført hvert eneste år, men her koblet med intelligens, innovation og lidenskab. Hold da op.. Jeg nægter at tro, at der skulle findes et narkotikum, der kan bare halvdelen af det.

Stig stikker sit glade hovede op blandt vinrankerne i Nuits st. Georges Les Herbues. Det kan godt være at høstens glædesrus er primitiv, men det gør den ikke mindre intens, mindre boblende. Vi nedstammer nu engang fra hundrede generationer af bønder, og det mærkes tydeligt.

Jeg besluttede mig for at finde ud af om der skulle være andre end mig, der synes at den fedeste ferie, man overhovedet kunne forestille sig, ville være at knokle en uge i nogle af de navnkundige vinmarker i det Hellige Land; at indtage CasseCroute’en (ost, charcuterie, baguette & vin) i solen med de andre, le og lære, at sidde i timer med en Secateur (saks) og inspicere druer, én for én, og klippe dem fra stilken og se dem trille ned i spanden, som fyldes uendelig langsomt. At være en del af den læringsproces, som hver eneste ny høst er, at deltage i fællesskabet omkring tilblivelsen af den nye vin. Oven i købet, ligesom jeg, at betale penge til transport for at få lov til at knokle. Der kan ikke være mange, tænkte jeg, men måske er der enkelte, der er ligeså sindssyge som jeg – og dem ville jeg virkelig gerne give chancen.

PO længst til højre, Nicolai længst til venstre med den officielle Domaine Garcia T-shirt. Bjørn, lyshåret med briller, studerer en klase med den grundighed, der er symptomatisk for domainets tilgang, og som gør det til noget fuldstændig unikt. Helena og Anja er lige så koncentrerede på POs side af bordet. De Fortabte Sjæle er en stor og vigtig del af høsten på domaine PO Garcia.

Og tænk sig: Det var der.. På ganske kort tid var vi pludselig en gruppe på 8 Fortabte Sjæle, der havde lyst til at betale gode, danske, skattebelagte kroner til transport for at få privilegiet af at svede, grine, bande, forundres og i det hele taget være en del af den fælles proces, som skaber en ny årgang på domaine Pierre-Olivier Garcia. I 2022 var vi 15, og i 2023 var vi 25, ligeledes i 2024. Jeg har også sat grænsen ved 25 i år, for vi kan trods alt ikke tillade os at monopolisere hele foretagendet..

Medlemmer af ordenen De Fortabte Sjæle: Fra venstre DJ Nonbo, Anja, Nicolas Drouhin siddende, Helena, Mikkel Vestergaard siddende og yderst Christina. Vi indtager en bid brød og en hel del J-P Guyon på muren mod Nuits st. Georges 1. Cru Aux Bousselots efter vores indsats

De praktiske oplysninger, tilmelding mv:

For indeværende tyder tegn i sol, måne og stjerner i retning af en høststart i Corton-marken mandag den 25. august, og vi slutter søndag 21. september

Vi inddeler høsten i blokke af en uges varighed, fra søndag til søndag, og jeg vil bede alle De Fortabte Sjæle ’25 – prospects om at angive hvilken eller hvilke uger, de har mulighed for at deltage i; dette for at vi kan fordele os så ligeligt som muligt hen over høstperioden.

Uge 35: 25.08 – 31.08
Uge 36: 01.09 – 08.09
Uge 37: 09.09 – 15.09
Uge 38: 16.09 – 21.09

Således bliver det en meget tidlig høst; ligeså tidlig som ’22.

Som jeg skriver dette d. 30.06 er situationen i det Hellige Land, at en tidlig, våd og meldug-befængt sæsonstart ganske pludselig er afløst af en meget seriøs hedebølge. Det nærmest kaotiske vejrmønster, som Global Warming har givet os de seneste år, fortsætter øjensynligt helt ukontrolleret. Gad vide hvor vi er på vej hen..

Hvad kræver det at deltage i høsten? Well, det kræver et åbent sind, gå-påmod og lysten til at give og tage – at lære og at bidrage. Og så et godt stænk vanvid..
Det kræver også et stabilt sind, en robust fysik, godt syn og en grad af extroversion.

Arbejdet med at klippe druer i marken foregår i knæhøjde, så det du’r ikke med svag ryg eller skrøbelige knæ. Både høsten i marken og i synderlighed sorteringsarbejdet efterfølgende kræver et skarpt syn og god øje – hånd koordinering; vi står i adskillige timer i træk og sorterer enhver drue fra, som ikke er fuldstændig perfekt. Vi er sammen med både os selv, med PO, Laurianne, Nicolas, LouLou og en masse andre franske, italienske, tyske, schweiziske, spanske og sågar Libanesiske med-høstere i døgndrift, og det skal man kunne håndtere uden videre.

Mit ansvar er at sammensætte De Fortabte Sjæle således, at vi bidrager positivt, stabilt og præcist til høsten, og du må leve med muligheden for at blive sorteret fra – enten fordi der simpelthen ikke er plads på holdet, eller fordi det måske er uvist om du vil kunne bidrage positivt og stabilt sammen med de andre; det er nu engang vilkårene for alle.

Væsentlig detalje: Vi får Fuld Kost og Logi, og kosten er aldeles rigelig, skulle jeg hilse og sige, med vores helt egen kok, så vi ikke selv som tidligere står for at opvarme maden. Der er ikke mangel på vin heller, og selv om vi ikke drikker domaine Garcia hver dag, så er det ikke langt fra – ja tak! Dertil er det kotyme at vi selv har flasker med, som vi typisk smager blindt med hinanden: Wine is for Sharing!

Vi bor fortrinsvis i en stor gîte (ferielejlighed) med 15-20 sengepladser i adskillige værelser midt i Nuits st. Georges, 3-400 meter fra domainet. Langtidsparkering ligger 200 meter væk, og vi kan sættte af og samle op lige uden for gîte’en.

Så hvis du er lige så sindsyg som mig og de andre Fortabte Sjæle, så send mig en mail på tavs@wineinvein.com mærket ‘De Fortabte Sjæle‘, og angiv den eller de ønskede uger.

Jeg skal bruge fulde navn, adresse, telefonnummer, cpr-nummer, fødested og et pas-foto (det behøver ikke være et billede af dit pas, bare et i samme format, dvs. af dit hovede. Et foto af dit pas med billede i fungerer nu helt fint, også) til arbejdstilladelsen i Frankrig. Jeg håber du er tilpas med at sende mig dit cpr. nummer – du får mit eget retur, blot for balancens skyld.. 🙂

Jeg holder selvfølgelig alle løbende opdateret om nyheder, ændringer, forventninger og alle andre relevante oplysninger. Vel mødt til høst i det Hellige Land!

Ét stk. fuldfed Buddha, rød i bær’et af en dag i solen og glad i låget! 🙂