Uncategorized

El Bulli, Alchemist & PO

Tavs · Jan 20, 2024 ·

“Hej Tavs. Vi har besluttet at bruge POs NSG til vores El Bulli event. Dog med den lille hage at det gerne skulle være hos os 26/1 hvis muligt ?”

Normalt ville jeg have smilet overbærende og skrevet tilbage, at med en allokationsliste, der tæller over 100, herunder nok Michelinstjerner til at befolke en mindre galakse, så er det desværre ikke muligt at efterkomme den slags forespørgsler.

Men det var ikke normalt, det her: Det var El Bulli, de to Adrià-brødre, som havde drevet verdens indiskutabelt mest berømte restaurant frem til 2011. Og det var Rasmus Munk, en af deres mest hengivne og mest talentfulde disciple, hovedmanden bag den totaloplevelse, der hedder Alchemist, til hvilken enhver foodie og vinnørd skal valfarte mindst én gang i livet, fordi den oplevelse ikke findes andre steder i hele verden. Det er en af vores helligdomme! Det er også her Nina og Christopher huserer, to af de dygtigste somaliere, Danmark kan præstere.

Jeg ringede til PO: “Salut PO, comment ca va? Nous avons un petit défi.. ”
PO blev stille i den anden ende, da at jeg havde forklaret situationen. Selv om han var først i tyverne, da El Bulli lukkede, vidste han udmærket hvem det var, og han forstod hvad det betød, at Team Bulli/Alchemist havde peget på hans vin. Det var bare ikke helt simpelt at efterkomme forespørgslen.

Problemerne var flerfold: For POs vedkommende var vinene hverken vokset eller etikketeret; han havde netop modtaget de danske etiketter tidligere samme dag, fredag 12.1, og hvis vinene skulle have en chance for at nå frem i tide skulle de afhentes den følgende onsdag. Hvilket i øvrigt også var en udfordring.

Hvis ikke man har prøvet at vokse flasker er det svært at forstå hvor lang tid, det tager. voksen er en slags tyk, klæbrig beg, som man varmer op in en gryde og forsigtig dypper flasketoppen i, så korken er forseglet. Det er præcisionsarbejde; én flaske ad gangen, som dyppes præcis til det rigtige punkt og løftes langsomt ud af voksen igen, mens man drejer den, så den rigtige mængde voks sætter sig jævnt rundt om flaskehalsens top.

Beg eller voks? I hvert fald er det noget klæbrigt stads, og det sviner helt eventyrligt!

PO ringede rundt og spurgte vennerne om de ikke havde lyst til at holde weekend i et voksbad, og det siger meget om domainet og om PO selv at 3 mand stod klar lørdag morgen.

I mellemtiden ringede jeg til Annika, som er WineInVeins transportengel. Jeg fortalte hende at hun skulle prioritere at stille med en lastbil i Rue Felix Tisserand onsdag 17.1 over alt andet, og begyndte at forklare hende, at der var en slags Pop-Up på Alchemist, hvorpå hun afbrød mig: “Det er vel ikke El Bulli-arrangementet, du taler om?” Annika havde fuldstændig styr på sagerne, og var klar til at “lemme 15 af de lange”, hvis jeg lige kunne skaffe et par pladser; så kunne manden passe ungerne, og så ville hun stille i det store skrud. Og i øvrigt ville hun lige rydde kalenderen og sikre at der stod en bil klar, om hun så selv skulle køre den. Jeg har aldrig mødt Annika; jeg kender hende kun som en frisk stemme i telefonen, men den dag elskede jeg hende højt!

Gitte Bjørn er kunstneren, der står for det segl, som PO sætter i de store flasker fra og med 2023

I mellemtiden havde jeg en helt anden udfordring. Det er ingen hemmelighed, at POs vine er voldsomt efterspurgte, både herhjemme og i de 32 andre lande, han eksporterer til. PO fører en allokationsliste, der er mindst lige så lang som WineInVeins, og hver eneste flaske er også her allokeret på forhånd – han havde ikke mulighed for at tildele så meget som én eneste ekstra flaske til formålet. Altså måtte jeg finde flaskerne inden for Danmarks eksisterende allokation. Havde det her været sidste år, ville det kort og godt ikke have været muligt; mængderne var alt for små. Heldigvis er ’22 et noget større år end ’21, så flaskerne var der – lige akkurat. Men jeg havde brugt en lille uge på at lægge det kæmpe puslespil, som hedder PO-allokation: 17 cuvéer + magnummer fordelt til 100 forskellige, lige fra flerstjernede Michelinrestauranter over vinbarer og Bourgognenørder som mig selv til tjener- og kokkeelever, som selvfølgelig også skal have mulighed for at smage en flaske eller to.

Jeg ryddede matrix’ens 3400 felter, og startede forfra med flaskerne til Alchemist. Så må resten fordeles så godt, som det nu kan lade sig gøre. Herregud, det havde jo kun taget en uge..

Som jeg skriver disse linjer (som det hedder), lørdag aften med et glas ’19 Zellenberg Muscat (spørg Langdahl om det smager godt), håber jeg inderligt at de to trekvartfulde paller lander til tiden, så jeg kan nå at bryde dem ned og få flaskerne til Refshaløen til tiden. Og så må jeg finde ud af hvordan jeg fortæller Annika, at der ikke var nogen billetter til os til begivenheden..
På POs og på egne vejne ønsker jeg de 150 heldige asner den mest fantastiske oplevelse, man kan forestille sig!

Sådan ser kasserne ud i år; monokromt sort / hvide og elegante efter min mening

Lidt historie:

Jeg smagte POs og Matthieus vine første gang en kold januar aften i 2018, 10 dage efter at de havde frigivet deres første årgang, 2016. Det var Henry Legrand, som skænkede dem blindt for mig den aften henad 22-tiden, og jeg var fuldstændig målløs over det, jeg havde i glasset: Aldrig havde jeg oplevet en sådan aromtik, aldrig havde jeg oplevet en sådan suaveté, en renhed og præcision hinsides enhver fornuft. Jeg spurgte Henry hvem i himmelens navn dog havde lavet de vine, og han svarede at det var et par af hans venner fra Nuits. Jeg spurgte hvor de holdt til, og han gav mig adressen: 60, Rue Felix Tisserand. Jeg sagde, at han skulle ringe lige nu med det samme og sige, at jeg var på vej, og så løb jeg ud af døren – helt bogstaveligt. 10 minutter senere bankede jeg på den grå port, og en lettere bettutet PO åbnede, han havde netop snakket med Henry..

Det udviklede sig hurtigt til et venskab, og to år efter var Matthieu og PO i Danmark, deres første udlandsbesøg. De sov i gæsteværelset i Grønholt, og vi holdt branchesmagning hos Thyge, og Winemaker’s Dinner hos Rune på Formel B.

Jeg var selv været med til høsten fra 2018, og jeg havde de første Fortabte Sjæle med ned til høsten 2021. Sidste år, altså i 2023, var vi 25 mand henover den 3 uger lange høst.

Alle, der kender mig ved, at jeg ikke er noget geni til marketing, salg og alt det dér penge-noget. Jeg går heller ikke op i hvad andre synes smager godt – det ændrer jo ikke på min personlige smag, og derfor læser jeg aldrig hvad journalisterne skriver, med mindre en eller anden behjertet person gør mig opmærksom på at nogen har skrevet noget relevant. Og det var der en – eller rettere sagt, flere – der gjorde efter at PO og Matthieu havde været i Danmark. Jeg samlede det sammen dengang, men gjorde aldrig mere ved det, fordi – well, fordi jeg er mig. Set i lyset af domainets himmelflugt rent prestigemæssigt er det egentlig meget sjovt at læse som historiske tekster.

Corton ‘Baie par Baie’:
“Duoens Corton 2018 er helt vild! Buldrende, brovtende, badutspringende Corton med sylfideaspirationer. Corton på niveau og faktisk også i stil med DRCs udgave!”
(https://renelangdahl.com/blog/2020/4/30/de-sm-skal-blive-de-store)
“I adore the energetic silky fruit and the mid-palate delicacy and energy. The finely detailed bouquet is unusual for Corton and proves that, with the right ideas and people to implement them, Corton can produce very sensual, perfumed and emotional wines.” (https://winehog.org/domaine-moron-garcia-without-compromise-2019-40345/)
“Deres Corton er fremstillet med den tidskrævende bær-for-bær-metode, hvor hvert drue i klasen klippes af med sin lille stilk fra hovedstilken. Derefter blandes de druer med både helklaser og maskinafstilkede druer. Resultatet er fremragende! Dyb Bourgogne, juicy og mostet med mørk kirsebær og granatæble, mild naturstil med jordede indslag, sphagnum og vådt sand, fløjlstannin. (Gastro, juni 2020)

Bourgogne Rouge ‘Les Maladières’:
“The nose is brimming with crushed petals of dark red roses – crystal clear and lively. On the palate, tremendous energy and vivid nerve. Amazing complexity for a Bourgogne rouge, with a delicate yet ethereal feel. This is stunningly beautiful, and the rose notes are to “live” for. Wonderful, and a must-buy.” (https://winehog.org/domaine-moron-garcia-without-compromise-2019-40345/)
“En overraskende VV-Morgon-agtig maceration carbonique-præget næse med hindbæressens, kirsebær og ikke mindst vildt viol- og pæonpræget dyb og ristet næse med vældig koncentration og intensitet helt uden årgangens til tider meget svulmende alkohol.” (https://renelangdahl.com/blog/2020/4/30/de-sm-skal-blive-de-store)
“Den fremstår med en vidunderlig blødhed, der nænsomt kærtegner mundhulen. Der er noter af brombær og røget charcuteri, og smagen er intens og lang. Den er utrolig cremet og charmerende med sin tætte struktur og fuldmodne tanniner, og passer man ikke på, forsvinder indholdet i flasken meget, meget hurtigt.” (https://feinschmeckeren.dk/vin/moron-garcia-bourgogne-noerderi-paa-naeste-niveau/)

Nuits-Saint-Georges ‘Les Grandes Vignes‘:
“Tremendous depth and purity of fruit – Moron-Garcia again find that extra sparkle in the fruit and the purity of the grapes harvested. Excellent work – delightful energy and verve.” (https://winehog.org/domaine-moron-garcia-without-compromise-2018-37721/)

Nuits-Saint-Georges ‘Les Charmois‘:
“The nose has the most delicate, deep, red-rose nuances – dark red and velvety, sensual, and even sexy. On the palate, deep and relatively dark red fruit, with cloudberries and lingonberries brightening up the palate with their fresh hints. Yes: Nuits-Saint-Georges village can be sexy.” (https://winehog.org/domaine-moron-garcia-without-compromise-2019-40345/)
“Vinen åbner med en ekstremt charmerende næse med en mørk, vibrerende frugt. Der er tale om en yderst læskende vin, der virkelig arbejder med tyngdekraften, når den rammer svælget. Det er rød bourgogne for fuld udblæsning med blødhed, rundhed og charme, som alle vil kunne drikke i store slurke.” (https://feinschmeckeren.dk/vin/moron-garcia-bourgogne-noerderi-paa-naeste-niveau/)

Nuits-Saint-Georges ‘Les Herbues‘:
“Denne vin slog fuldkommen benene væk under mig, og jeg blev bedrøvet over at konstatere, at Domaine Moron-Garcias parcel blot er på 0,03 hektarer, hvilket resulterede i 114 liter af denne vin i årgang 2018, som Wine in Wein har fået seks flasker af. Det er saft og kraft i sin mest elegante form med stor charme, lethed og tyngde på en og samme tid. Der er røde bær, er karamel og skovbund i denne vin, som man bliver voldsomt opløftet af at drikke.”
(https://feinschmeckeren.dk/vin/moron-garcia-bourgogne-noerderi-paa-naeste-niveau/)
“Very delicate with the now classically vivid 2019 fruit – I adore this fruit profile. Very complex notes of cloudberries and lingonberries, with a delicate balance between sweet red fruit and a fresh cloudberry whiff.”
(https://winehog.org/domaine-moron-garcia-without-compromise-2019-40345/)

Søges: Andre Sindsyge #3 – De Fortabte Sjæle Forever!

Tavs · Jun 27, 2023 ·

Hermed den officielle indbydelse til høsten hos Domaine Garcia 2023 !

For praktiske detaljer og tilmelding, se nederst i teksten

Jeg er en fuldblods vinnørd. Jeg ved det godt, jeg står ved det. Jeg har lært at leve med mig og mine tilbøjeligheder, har lært at acceptere, at vin er en permanent tilstand. WineInVein – husk, jeg sagde det før ‘Druk’.. 🙂

De som kender mig godt ved, at min motivation, mit brændstof, er en uudslukkelig nysgerrighed og videnstørst, et akut behov for at forstå og løfte og udvikle til næste niveau – sådan har jeg det med alting, herunder vin. Derfor er jeg ikke bare i det Hellige Land, men også i andre vinområder i Frankrig, i Tyskland, Italien – sågar Spanien! – mange gange om året. Derfor høster jeg, derfor laver jeg selv vin, derfor følger jeg med i alting vinrelateret. Derfor er jeg med der, hvor det sker, sammen med dem, som får det til at ske. Jeg finder en dyb, dyb tilfredsstillelse ved at være fysisk og aktivt involveret i processen. Jeg er aktionsforsker, en videnskabsteoretisk metode, der handler om selv at deltage i sit forskningsfelt for på egen krop og sind at erfare, hvad feltet har at byde på. Wine is for Sharing!

*Solen står op i horisonten bag Mont Brouilly – the Instagram Moment.*

I 2019, da jeg i et bjergtagende øjeblik stod i La Folie-marken og så solen stå op øst for Mont Brouilly og var helt opslugt af oplevelsen, blev jeg pludselig helt flov – jeg tænkte at det var synd for alle dem, der ikke havde muligheden for at få en sådan oplevelse. Følelsen af jord og sten under fødderne, stadig varm fra i går, duften af tørret græs og urter fra vinstokkene, lyden af de andre Vendangeurs (høstarbejdere), der gør sig klar, det fuldstændig storladne landskab med Mont Blanc i horisonten. Fællesskabet, det på én gang primitive arbejde, som generationer af vinbønder har udført hvert eneste år, men her koblet med intelligens, innovation og lidenskab. Hold da op.. Jeg nægter at tro, at der skulle findes et narkotikum, der kan bare halvdelen af det.

Stig stikker sit glade hovede op blandt vinrankerne i Nuits st. Georges Les Herbues. Det kan godt være at høstens glædesrus er primitiv, men det gør den ikke mindre intens, mindre boblende. Vi nedstammer nu engang fra hundrede generationer af bønder, og det mærkes tydeligt.

Jeg besluttede mig for at finde ud af om der skulle være andre end mig, der synes at den fedeste ferie, man kunne forestille sig, ville være at knokle en uge i nogle af de navnkundige vinmarker i det Hellige Land; at indtage CasseCroute’en (ost, charcuterie, baguette & vin) i solen med de andre, le og lære, at sidde i timer med en Secateur (saks) og inspicere druer, én for én, og klippe dem fra stilken og se dem trille ned i spanden, som fyldes uendelig langsomt. At være en del af den læringsproces, som hver eneste ny høst er, at deltage i fællesskabet omkring tilblivelsen af den nye vin. Oven i købet, ligesom jeg, at betale penge til transport for at få lov til at knokle. Der kan ikke være mange, tænkte jeg, men måske er der enkelte, der er ligeså sindssyge som jeg – og dem ville jeg virkelig gerne give chancen.

PO længst til højre, Nicolai længst til venstre med den officielle Domaine Garcia T-shirt. Bjørn, lyshåret med briller, studerer en klase med den grundighed, der er symptomatisk for domainets tilgang, og som gør det til noget fuldstændig unikt. Helena og Anja er lige så koncentrerede på POs side af bordet.

Og tænk sig: Det var der.. På ganske kort tid var vi pludselig en gruppe på 8 Fortabte Sjæle, der havde lyst til at betale gode, danske, skattebelagte kroner til transport for at få privilegiet af at svede, grine, bande, forundres og i det hele taget være en del af den fælles proces, som skaber en ny årgang på domaine Pierre-Olivier Garcia. I fjor var vi 15 – hvor mange fortabte sjæle findes der mon?

Medlemmer af ordenen De Fortabte Sjæle: Fra venstre DJ Nonbo, Anja, Nicolas Drouhin siddende, Helena, Mikkel Vestergaard siddende og yderst Christina. Vi indtager en bid brød og en hel del J-P Guyon på muren mod Nuits st. Georges 1. Cru Aux Bousselots efter vores indsats

De praktiske oplysninger, tilmelding mv:

For indeværende tyder tegn i sol, måne og stjerner i retning af en høststart i Corton-marken omkring den 7. september, plus / minus nogle dage. Høsten varer under alle omstændigheder mindst 3 uger, og man behøver ikke være med fra start til slut; en uge er et godt udgangspunkt.

Man behøver heller ikke have nogen tidligere erfaring med at høste; Baie par Baie er der alligevel ikke nogen tradition for noget sted i verden, så vi går alle på begynderholdet.

Man behøver derimod at have et åbent sind, gå-påmod og lysten til at give og tage – at lære og at bidrage. Og så et godt stænk vanvid.. 🙂

Så hvis du er lige så sindsyg som os andre Fortabte Sjæle, så send mig en mail på
tavs@wineinvein.com mærket ‘De Fortabte Sjæle‘, og angiv den ønskede periode mellem 7.september og 1. oktober. Vi vil rigtig gerne vide om du er fleksibel mht. periode, så vi kan få det store billede til at gå op henover hele høstperioden

Væsentlig detalje: Vi får Fuld Kost og Logi, og kosten er aldeles rigelig, skulle jeg hilse og sige – i år har vi oven i købet fået vores helt egen kok, så vi ikke selv som tidligere står for at opvarme maden. Der er ikke mangel på vin heller, og selv om vi ikke drikker domaine Garcia hver dag, så sker det med ganske jævne mellemrum – ja tak! Dertil er det kotyme at vi selv har flasker med, som vi typisk smager blindt: Wine is for Sharing!

Vi bor fortrinsvis i en stor gîte (ferielejlighed) med 15-20 sengepladser i adskillige værelser midt i Nuits st. Georges, 3-400 meter fra domainet. Langtidsparkering ligger 200 meter væk, og vi kan sættte af og samle op lige uden for gîte’en.

Vi skal bruge fulde navn, adresse, telefonnummer, cpr-nummer og et pas-foto til arbejdstilladelsen i Frankrig. Jeg står for at koordinere alle os danskere, så jeg håber du er tilpas med at sende mig dit cpr. nummer – du får mit eget retur, blot for balancens skyld.. 🙂

Jeg holder selvfølgelig alle løbende opdateret om nyheder, ændringer, forventninger og alle andre relevante oplysninger. Vel mødt i det Hellige Land!

Ét stk. fuldfed Buddha, rød i bær’et af en dag i solen og glad i låget! 🙂

Man kan ikke påstå at det er synderlig hårdt fysisk at Baie par Baie’e – det er derimod al kælderarbejde, når man pure nægter at bruge pumper. Her er det den færdiggærede Corton, der skal over i den spritnye, men absolut old-school vertikalpresse.

Høsten 2021 — Anja midt i Les Champs Tions. Høsten i det Hellige Land er noget helt specielt..

Dorthe og Henrik indtager et velfortjent glas efter en dags Baie par Baie. Kombinationen af at plukke ca. en trediedel af tiden og at sortere og Baie par Baie’e resten af tiden gør høsten på domaine Garcia fysisk overkommelig også for os voksne.

Pop Up – nårh nej..

Tavs · May 21, 2023 ·

Den opmærksomme WineInVeiner har utvivlsomt bemærket, at det har været småt med Pop-Ups på det seneste. Det er der en grund til, og man kan nok diskutere hvor god den er: Sagen er, at jeg har slået mig selv til krøbling ved at skvatte ned ad en metaltrappe.

Advarsel: Det følgende er historien om min tilskadekomst og følgerne heraf – læs den kun, hvis du har en morbid interesse i dine medmenneskers fortrædeligheder..

Jeg fik pludselig meget travlt med at komme ned fra smagerum til kælder (mere om det i et andet indlæg), og mistede forbindelsen til metaltrappen i et 90-graders højresving, hvor trappetrinene som lagkagestykker var meget smalle i indersporet. Jeg genoptog forbindelsen 3-4 trin længere ned, højre knæ forrest, med det resultat at jeg skar quadriceps over. Quadriceps er den store muskel, der løber foran på låret og går over i en sene, som dukker ned under knæskallen og fæstner forrest på skinnebenet. Det er den muskel, du bruger til at strække benet ud med, og som fodboldspillere bruger til at sparke til en bold.

Well, jeg humpede ud til bilen (efter at have smagt det, jeg havde travlt med at komme ned ad trappen for at smage, naturligvis) og kørte de to timer tilbage til San Sebastian. Næste dag, med et knæ på størrelse med en fodbold og efter en samtale med det danske sundhedsvæsen tog jeg en taxa op til det lokale hospital, hvor en læge nonchalant prikkede hul på fodbolden og med stor entusiasme gav sig til at massere væske ud. Det var en alternativ oplevelse.

Røntgenbilledet godtgjorde at jeg ikke havde brækket noget, men at min quadriceps var ødelagt – det sidste stod nu ret klart allerede forinden. Jeg blev sendt afsted med en stiv skinne på benet og besked på at få det opereret, når jeg kom hjem.

Jeg kunne selvølgelig ikke sidde i et almindeligt flysæde med et stift ben, så jeg ringede til forsikringsselkabet for at hitte ud af om jeg havde en rejseforsikring – det havde jeg, viste det sig, og de påtog sig at ombooke min flyver, så jeg kunne sidde med strakt ben.

Det betød til gengæld to ekstra dage i San Sebastian, hvilket jo gav anledning til et par ekstra restaurantbesøg. Jeg havde ganske vidst temmelig svært ved at humpe omkring, men jeg kunne lige nøjagtig komme ind i bilen, og jeg havde ikke noget problem med at betjene bremsen med venstre fod. Uden mad og drikke..

Jeg kørte fra San Sebastian til lufthavnen i Bilbao, hvor jeg blev mødt af en venlig mand og en kørestol. Jeg har kørt hvadsomhelst fra gamle tanks og militærjeeps fra 2. verdenskrig over dobbeltdækkerbusser og gravkøer til rallybiler og gokarts – sågar bakket en 54-personers bus gennem et sandt overflødighedshorn af hårnålesving op ad en bjergside i Norge – men det var første gang jeg prøvede den transportform: Det er en Meget Mærkelig fornemmelse at blive kartet rundt i en lufthavn i en kørestol..

To flyvere senere stod der en taxa klar i Kastrup; jeg må sige, at sygetransporten fungerede fuldstændig upåklageligt. Dagen efter kunne lægen på Hillerød sygehus konstatere nøjagtig det samme som spanioleren; hun holdt sig dog fra at palpere mit knæ, hvad jeg var hende meget taknemmelig for.

Dagen efter blev jeg opereret hen ad eftermiddagen, i alt fem dage efter uheldet. Jeg blev udskrevet om aftenen iført en såkaldt Donjoy; en skinne med indstillelig artikulation ved knæet. 8 uger skal jeg have den på; i skrivende stund er der små fire uger tilbage. Dernæst står den på genoptræning i et halvt års tid, og dem, der har prøvet turen før mig, siger at der går et par år før knæet fungerer normalt igen. På positivsiden tæller meget bestemt, at det rent faktisk kan komme til at fungere normalt.. 🙂

Altså humper jeg rundt med min skinne; jeg smed krykkerne efter en uge, og jeg kan nu, med et vist besvær, bøje benet så meget, at jeg kan betjene pedalen på mit klaver igen. Hurra for det! Jeg kan derimod ikke få plads til benet i Tina, min lille BMW, men jeg har lånt min brors bil, som er større, og den kan jeg være i. Ikke helt efter færdselsloven, men altså – vi må videre..

Jeg har været fuldstændig overvældet af alle de Venlige WineInVeinere, der i fællesskabets ånd har hjulpet mig med at pakke alle de allokationsvine, der naturligvis er havnet i Danmark samtidig med at alt det her har stået på. Hvis ikke det havde været for jer – ingen nævnt, ingen glemt – så ville der fremdeles stå nogle paller med Clavelier, Chevallier og Morey – Coffinet på et eller andet stort lager et sted. Som det er har vi kunnet tage dem ind, én ad gangen (der er ikke plads til mere) og bryde paller ned og pakke allokationer til alle os, der er heldige nok til at stå på allokationslisterne.
Nu mangler vi bare Hoffmann – Jayer, Ledy og Chopin.. 🙂

Wine is for Sharing – og der er tydeligvis mange WineInVeinere, der mener at det også gælder det arbejde, der er forudsætningen herfor – vores vin skal jo fordeles, inden vi kan dele den.. Tusind Tak!!! Jeg føler en meget, meget stor ydmyghed og taknemmelighed overfor det fællesskab, som vi har opbygget sammen – må vi have glæde af det i mange, mange år!

Kærlig hilsen fra en for tiden noget begrænset Buddha

Søges: Andre Sindsyge #2(022) – De Fortabte Sjæle Forever!

Tavs · May 21, 2022 ·

Jeg er en fuldblods vinnørd. Jeg ved det godt, jeg står ved det. Jeg har lært at leve med mig og mine tilbøjeligheder, har lært at acceptere, at vin er en permanent tilstand. WineInVein – husk, jeg sagde det før ‘Druk’.. 🙂

BourgogneBuddhaen danser, glad i låget, oven på kvaset, der skal fylde så lidt som muligt. Nicolas er ved at dø af grin..

De som kender mig godt ved, at min motivation, mit brændstof, er en uudslukkelig nysgerrighed og videnstørst, et akut behov for at forstå og løfte og udvikle til næste niveau – sådan har jeg det med alting, herunder vin. Derfor er jeg i det Hellige Land, og i Tyskland, mange gange om året. Derfor høster jeg, derfor laver jeg selv vin, derfor følger jeg med i alting vinrelateret. Derfor er jeg med der, hvor det sker, sammen med dem, som får det til at ske. Ikke fordi der er penge at tjene (en klog, gammel englænder sagde engang, at det eneste, man skal have for at tjene en formue på vin er en endnu større formue til at starte med..), men fordi jeg finder en dyb, dyb tilfredsstillelse ved at være fysisk og aktivt involveret i processen. Jeg er aktionsforsker, en videnskabsteoretisk metode, der handler om selv at deltage i sit forskningsfelt for på egen krop og sind at erfare, hvad feltet har at byde på. Wine is for Sharing!

I 2019, da jeg i et bjergtagende øjeblik stod i La Folie-marken og så solen stå op øst for Mont Brouilly og var helt opslugt af oplevelsen, blev jeg pludselig helt flov – jeg tænkte at det var synd for dem, der ikke havde muligheden for at få en sådan oplevelse. Følelsen af jord og sten under fødderne, stadig varm fra i går, duften af tørret græs og urter fra vinstokkene, lyden af de andre Vendangeurs (høstarbejdere), der gør sig klar, det fuldstændig storladne landskab med Mont Blanc i horisonten. Fællesskabet, det på én gang primitive arbejde, som generationer af vinbønder har udført hvert eneste år, men her koblet med intelligens, innovation og lidenskab. Hold da op.. Jeg nægter at tro, at der skulle findes et narkotikum, der kan bare halvdelen af det.

Ines tømmer det første færdiggærede kar – Corton Baie par Baie

Jeg besluttede mig for at finde ud af om der skulle være andre end mig, der synes at den fedeste ferie, man kunne forestille sig, ville være at knokle en uge i nogle af de navnkundige vinmarker i det Hellige Land; at spise ost, charcuterie og baguette i solen med de andre, le og lære, at sidde i timer med en Secateur (saks) og inspicere druer, én for én, og klippe dem fra stilken og se dem trille ned i spanden, som fyldes uendelig langsomt. At være en del af den læringsproces, som hver eneste ny høst er, at deltage i fællesskabet omkring tilblivelsen af den nye vin. Oven i købet, ligesom jeg, at betale penge for transport og ophold for at få lov til at knokle. Der kan ikke være mange, tænkte jeg, men måske er der enkelte, der er ligeså sindssyge som jeg – og dem ville jeg virkelig gerne give chancen.

En af udfordringerne er, at ingen ved hvornår høsten vil starte i 2022 . I 2020 startede vi i Corton 23.08, og i 2021 startede vi høsten samme sted 19.09, hvilket giver fire ugers forskel. For indeværende tyder tegn i sol, måne og stjerner i retning af en høststart omkring begyndelsen af september, plus / minus en uges tid. Høsten varer under alle omstændigheder mindst 14 dage, og man behøver ikke være med fra start til slut; en uge er et godt udgangspunkt.

Man behøver heller ikke have nogen tidligere erfaring med at høste; Baie par Baie er der alligevel ikke nogen tradition for noget sted i verden, så vi går alle på begynderholdet.

Man behøver derimod at have et åbent sind, gå-påmod og lysten til at give og tage – at lære og at bidrage. Og så et godt stænk vanvid.. 🙂

Så hvis du er lige så sindsyg som os andre Fortabte Sjæle, så send mig en mail på
tavs@wineinvein.com så jeg kan skrive dig på listen. Jeg holder alle løbende opdateret om forventet høstdato og alle andre relevante oplysninger. Vel mødt i det Hellige Land!

Florise med stængerne oppe i solen. Baie par Baie er ikke fysisk hårdt..

.. det er derimod al kælderarbejde, når man pure nægter at bruge pumper. Her den færdiggærede Corton, der skal over i vertikalpressen..

Det skorter ikke på store flasker med stor vin til høstgildet. Vi er allesammen temmelig forventningsfulde – og det skulle vise sig at være fuldt berettiget.. 🙂

Situationsrapport fra det Hellige Land

Tavs · Jul 17, 2021 ·

Alexanre Vernet og BourgogneBuddhaen diskuterer tilstanden i Nuits st. Georges Les Hauts Poirets, øverst oppe på Côte’n

Kaotisk.

Det er det ord, der går igen, når jeg snakker med vigneronnerne. De knokler fuldstændig vanvittigt, for væksten er eksploderet efter en sen, kold og våd sæsonstart.

Det startede katastrofalt. Vi husker alle sammen de mange billeder af brændende olielamper i markerne i dagene – eller rettere nætterne og morgenerne – omkring 6., 7. og 8. april, hvor temperaturene faldt til minus 8 grader. 3 nætter i træk; ingen mængde olielamper kunne modvirke naturkræfterne. De steder, hvor knopperne på vinstokkene var længst fremme, blev de fuldstændig brændt af af frosten.

Og hvor var det så? Hvis vi starter med det store, forkromede overblik – det, der ikke tager højde for de individuelle domainers måde at dyrke på – well, så skyder Chardonnay tidligere end Pinot Noir, så det var først og fremmest hvidvinsland, det gik ud over. Og det var i særdeleshed de varmeste marker, altså dem, der er mest direkte eksponeret mod solen, der fik kærligheden at føle: Alle 1. Cru-markerne oppe på skråningerne i Chassagne, næsten alting på fladlandet i Meursault og Puligny. De fladere marker i Chassagne ligger højere end i Puligny, så de udvikler sig ikke lige så hurtigt – og derfor blev de ikke ramt lige så hårdt. Markerne i St. Aubin er for manges vedkommende ikke eksponeret mod syd, og de er også sluppet billigere. Pernand-markerne omme på vestsiden af Corton-højen ligeså.

Thibault Morey har mistet næsten alting oppe på skråningerne – 3 Ha. 1. Cru marker – men det ser bedre ud på de marker, der ligger højt, men fladt – de er nemlig ikke lige så varme.

Og hvordan med de røde? Som sagt skyder Pinot Noir senere end Chardonnay, og derfor var stokkene mindre udsat. Vinplanterne kan tåle temmelig hård frost, så længe de ikke er begyndt at skyde endnu. Men ligesom med Chardonnay’en var de varmeste marker længst fremme, og dermed mest udsat.

Det er væsentligt at forstå, at det handler om det tidspunkt, hvor vinstokkene giver sig til at skyde. Sidst, vi havde frost for alvor, var i 2016. Den kom væsentligt senere, sidst i april, og den var ikke lige så hård og væsentlig mere lokal – men omvendt var de store Pinot Noir-marker sprunget ud på det tidspunkt, og de blev meget hårdt ramt. Det gjorde de store hvidvinsmarker i øvrigt også; husk at alle Montrachet-producenterne gik sammen om at lave én vin tilsammen af den sølle smule druer, der til sidst kunne høstes – to fade i alt.

Matthieu Dangin kigger lidt bekymret ud over sine marker. Men han mener, at den biodynamiske dyrkning gør dem mere modstandsdygtige – en betragtning, jeg hørte fra flere af ‘vores’ vigneron’er

Hvis vi så kigger nærmere på de enkelte domæner og deres måde at dyrke på, så er der alligevel stor forskel på omfanget af skader. Tænk på et dansk rosenbed: Hvornår skal planterne beskæres? Hvis vi beskærer tidligt, så skyder de tidligt – og så er de mere udsat for frost. Beskærer vi dem derimod sent, så er de ikke lige så udsat. Det er nøjagtig samme historie her: De domainer, der beskærer sent, lider mindst skade. Hvem er det? Det er selvfølgelig de små, progressive, der kan nå at beskære alting på kort tid. Alle de store domainer går i gang i november, og nogen af dem er sågar færdige inden jul. De to seneste, jeg kender, er Moron – Garcia og Vincent Ledy. Og det er også de to, der er mindst ramt.

Vincent midt blandt de få rækker 80 år gamle stokke i Nuits 1. Cru les Porets st. Georges. De gamle stokke giver aldrig stort udbytte, men i år bliver spørgsmålet om der er nok til at lave cuvéen i det hele taget

Charmois set ovenfra

Frost først i april er helt almindeligt i det Hellige Land, og ikke noget, der normalt giver anledning til uro. Det, som ikke er almindeligt, er at have over 20 grader i februar. Vi havde 16-17 grader i Danmark, hvis i husker tilbage, og det satte gang i vinstokkene, som begyndte at pumpe saft op i fra rødderne. De første skud åbnede sig sidst i marts, og det er meget tidligt – alt for tidligt, som det skulle vise sig. Det er altså ikke frosten som sådan, der er usædvanlig – det er varmen i februar.

Og det er netop billedet ved Global Warming: Hvis blot temperaturen steg jævnt henover hele året med én grad, eller halvanden, så ville vækstsæsonen ‘blot’ rykke sig nogle uger frem, og alt ville i øvrigt ligne sig selv. Men det er ikke det, der sker. I stedet for bliver udsvingene større, omvæltningerne mere radikale, nedbøren kraftigere, tørken længere – det hele bliver mere ekstremt.

Arnaud har netop behandlet for 6. gang i les Monts de Boncourt – han knokler ligesom de øvrige for at få lov at beholde den smule druer, der er på stokkene

Vi har flere eksempler at tage af, blot fra i år: Vi havde 30-32 grader sidst i juni her i det Hellige Land. Det er sådan noget, vi ikke forventer før august. I dette tilfælde betød det en fuldstændig vanvittig væksteksplosion efter det kolde og våde forår. Masser af vand, masser af varme = masser af vækst. Hvordan har græsplænerne det herhjemme? Min har i hvert fald sjældent skulle slås så meget. Hvad betyder det for vinstokkene? Det betyder, at de skal bindes op, at de skal trimmes (rognage) – med mindre man hører til den meget lille, men voksende skare, der lader dem gro og binder dem ned i buer. Et kæmpe arbejde, der pludselig skal gøres meget hurtigt.

I forhold til vitikultur – vindyrkning – betyder det tidligere bladspring, og dermed forøget risiko for frostskade, præcis som tilfældet har været i år. Det betyder større risiko for tørke, som vi har haft de sidste 3 år, værst i 2020. Og det betyder langt mere uforudsigelighed, således at vigneronerne er nødt til at være på vagt på en helt anden måde, end tilfældet var for 30 år siden.

Billedet her er fra Kahlbach i Mosel, men det illustrerer kun alt for godt de ekstremer, som Global Warming medfører

Hvorfor er det vigtigt? Jo, for hvis ikke der er styr på planterne, så kan man ikke køre imellem dem og sprøjte uden at ødelægge både planter og sprøjte. Uanset om man dyrker økologisk, som alle de producenter, WineInVein har med at gøre, eller om man dyrker kemisk, så skal der sprøjtes mod skimmel af forskellig art. Økodyrkerne har været særligt udfordret, for de sprøjter udelukkende med kontaktmidler – en beskyttelse, der lægger sig uden på blade og druer, men som vaskes af i regn. De kemiske dyrkere bruger ‘systemiske’ midler, altså invasive kemikalier, der trænger ind i blade og druer og gør deres kemiske sammensætning giftig for skimmelsvamp – plus det løse..

Kampen er ikke forbi endnu. Der går endnu 2-4 uger, inden al markarbejdet er på plads, og der blot er modningen af druerne tilbage. Endnu 2-3 behandlinger kan vi se frem til, afhængig af dyrkningsmetode og hvor udsat den enkelte mark er. Det kan nå at gå helt galt endnu: Oïdeum spreder sig næsten ukontrolleret i Alsace og Champagne, hagl kan udslette et års hårdt arbejde på fem minutter, skybrud ligeså. Men lige nu, som jeg skriver dette, ser planterne rigtig pæne ud hos de producenter, som er vigtigst for det WineInVein’ske fællesskab.

Clément Chicotot og BourgogneBuddhaen studerer de gamle stokke i hans 1, Cru Les Pruliers. De er fantastisk smukke, men der er godt nok ikke mange druer på dem

Udbyttet er en helt anden historie. Thibault Morey fra domaine Morey – Coffinet har lidt de største tab, fordi han er den, der dyrker mest hvidt. Hans tre store Chassagne 1. Cru’er En Remilly, La Romanée og Cailleret er alle meget stejle, og vender sydligt. Derfor skyder de tidligt, og er udsat for frost. Og de er nærmest udraderede; muligvis bliver der et par fade ud af det hele til høsten. Anderledes ser det ud for hans marker nede på det fladere land: Houillères ser nærmest normal ud udbyttemæssigt, ligeså Blanchot Dessus og Batard-Montrachet. Også Charrières, hvor han kørte og spredte mystiske biodynamiske formularer, da jeg mødte ham, så rigtig fin ud – og tilmed væsentlig bedre end naboen, der er kemisk producent. Det der biodynamik, altså..

Alexandre Vernet fra domaine Hoffmann – Jayer har mistet en hel del på de varme marker i Nuits-Saint-Georges. Heldigvis er hans Hautes Côtes ikke nær så hårdt ramt – de ligger væsentlig højere, og springer senere ud. Arnaud Chopin har mistet det meste på de stejle marker, Vincent Ledys Porets bliver med et meget lille udbytte, hvorimof hans Hautes Côtes ser fornuftig ud, ligeså Gilles Moustie’s. Benoit Chevallier, har næsten ingen druer på hans Damodes, lidt mere på Boudots og ingenting på Beaux Monts. Bruno Clavelier er hårdt ramt på de høje marker, men Haut Maizières ser bedre ud. Jean Pierre Guyon mister vel 30 % i hans Bourgogne, og mere oppe i 1. Cru’erne – til gengæld er Savigny og Chorey ikke så hårdt ramt; det gælder for øvrigt også Ledys Chorey og Savigny.

Jean Pierre Guyon og BourgogneBuddhaen i animeret samtale – han høster antageligt kun 70% af det normale på sin Bourgogne Rouge. Til gengæld står marken fantastisk, sund og smuk..

Overalt så jeg marker, der var væsentligt hårdere ramt end ‘vores’, og det overordnede billede er, at der bliver meget lidt hvid vin i 2021 – sikkert ikke mere end 25% af en normal høst – og antageligt 60-70% af en normal høst i rød. Jeg vil undlade at udtale mig om de økonomiske konsekvenser; enhver kan regne ud hvad det betyder, og jeg hader det..

For stokkenes vedkommende har det som sædvanlig størst betydning for de unge stokke, mens de gamle er mere hårdføre – de skyder også senere. Min personlige forventning er at ‘vores’ domainer vil have et udmærket udgangspunkt for næste sæson, fordi de alle har langt overvejende gamle stokke. Anderledes ser det ud for dem, der har mange unge stokke, der er væsentligt mere sårbare.