Tavs

Pop-Up På Prags – Blindsmagning!

Tavs · aug 24, 2021 ·

Jeg savner blindsmagning. Denne den ædleste af alle sportsgrene, den mest intellektuelt stimulerende, som får samtlige hjernens centre til at lyse op som ledestjerner ved scanninger (og guderne skal vide, at der ledes efter stjerner derinde..) og som videnskaben mener er det bedste middel mod demens, der findes. Denne intense, kompetitive men ydmyge dyst blandt ligesindede: Alle, der har prøvet at smage blindt ved hvor urimelig svært, det er, hvor sjældent, det lykkes os at ‘pinde’ den hellige treenighed: Producent, vin og årgang. Og vi vil det så gerne!

Med to dages tilmeldingsfrist tænker jeg ikke at vi risikerer at blive for mange – og da slet ikke, når det koster penge oven i hatten. Og hvis der ikke er nogen, der har tid eller lyst (eller råd), så blindsmager jeg da bare selv. Øvelse gør mester, og jeg er god til at øve mig..

Hvor: Gitte Bjørns Værksted, Prags Boulevard 63C, 2300 S

Hvornår: Fredag 27.08.2021 kl. 16.30 – 19.00

Hvad: Blindsmagning

Pris: kr. 250

Tilmelding: Se nederst på siden

Blindsmagning er den ultimative udfordring. Jeg skrev en post om det forrige maj, midt under første Coronanelukning – se https://www.wineinvein.com/2020/05/12/den-ultimative-udfordring/ – den tåler et genlæs, for der er op til flere gode pointer i den.

Blindsmagning er ganske vist en konkurrencesport, men jeg har nu tænkt mig en noget mere pædagogisk tilgang, så vi kan lære mest muligt undervejs, høste maksimal viden af øvelsen: Jeg serverer et antal sæt bestående af to vine hver, hvor der er et eller flere lighedpunkter mellem vinene. Opgaven bliver så at hitte ud af lighederne og forskellene. Det kunne for eksempel være to vine fra samme domaine, i samme år, men fra forskellige marker. Det kunne også være samme domaine, samme mark, men forskellige år. Eller samme mark, samme år men forskellige domainer. Måske en vin med 100% egrappage (afstilkede druer) og en med 100% grapes entières (hele klaser)? Eller en med 100% nyt fad og en med 0% nyt fad? Kulturgær og naturgær? Kemisk vin og rigtig vin? (Fa’me nej – Jeg nægter at servere kemisk vin!) Det er rigtig mange måder at sammensætte på, så to vine kan sætte hinanden i perspektiv, og det er altid et godt udgangspunkt for diskussion.

Som de entusiaster, der har deltaget i tidligere Pop-Up På Prags ved, er der ikke tale om noget salgsarrangement – omend WineInVein ind i mellem rent faktisk også, hårdt presset, kan bringes til at sælge en enkelt flaske eller to.

Snarere er det min måde at nørde helt i bund på, at forsøge at forstå tilgang, terroir og stil så godt som muligt sammen med ligesindede Bourgognefantaster. Derfor er deltagerantallet også begrænset, både for at holde den dér virusting pænt på afstand, og så vi rent faktisk kan høre hinanden og føre en dyb og kvalificeret diskussion på et højt intellektuelt plan! Ok, den var måske lige lovlig højtragende – men håbet er da lysegrønt..

Tilmelding er strengt nødvendig, efter først-til-mølle princippet!

Du er tilmeldt, når du har indbetalt kr.250 på Mobile Pay 115615 eller på bankkonto 3163-380753810 mærket ‘Pop-Up Blindsmagning’

Husk Covidpas!

Vel mødt til Pop – Up På Prags!

Situationsrapport fra det Hellige Land

Tavs · jul 17, 2021 ·

Alexanre Vernet og BourgogneBuddhaen diskuterer tilstanden i Nuits st. Georges Les Hauts Poirets, øverst oppe på Côte’n

Kaotisk.

Det er det ord, der går igen, når jeg snakker med vigneronnerne. De knokler fuldstændig vanvittigt, for væksten er eksploderet efter en sen, kold og våd sæsonstart.

Det startede katastrofalt. Vi husker alle sammen de mange billeder af brændende olielamper i markerne i dagene – eller rettere nætterne og morgenerne – omkring 6., 7. og 8. april, hvor temperaturene faldt til minus 8 grader. 3 nætter i træk; ingen mængde olielamper kunne modvirke naturkræfterne. De steder, hvor knopperne på vinstokkene var længst fremme, blev de fuldstændig brændt af af frosten.

Og hvor var det så? Hvis vi starter med det store, forkromede overblik – det, der ikke tager højde for de individuelle domainers måde at dyrke på – well, så skyder Chardonnay tidligere end Pinot Noir, så det var først og fremmest hvidvinsland, det gik ud over. Og det var i særdeleshed de varmeste marker, altså dem, der er mest direkte eksponeret mod solen, der fik kærligheden at føle: Alle 1. Cru-markerne oppe på skråningerne i Chassagne, næsten alting på fladlandet i Meursault og Puligny. De fladere marker i Chassagne ligger højere end i Puligny, så de udvikler sig ikke lige så hurtigt – og derfor blev de ikke ramt lige så hårdt. Markerne i St. Aubin er for manges vedkommende ikke eksponeret mod syd, og de er også sluppet billigere. Pernand-markerne omme på vestsiden af Corton-højen ligeså.

Thibault Morey har mistet næsten alting oppe på skråningerne – 3 Ha. 1. Cru marker – men det ser bedre ud på de marker, der ligger højt, men fladt – de er nemlig ikke lige så varme.

Og hvordan med de røde? Som sagt skyder Pinot Noir senere end Chardonnay, og derfor var stokkene mindre udsat. Vinplanterne kan tåle temmelig hård frost, så længe de ikke er begyndt at skyde endnu. Men ligesom med Chardonnay’en var de varmeste marker længst fremme, og dermed mest udsat.

Det er væsentligt at forstå, at det handler om det tidspunkt, hvor vinstokkene giver sig til at skyde. Sidst, vi havde frost for alvor, var i 2016. Den kom væsentligt senere, sidst i april, og den var ikke lige så hård og væsentlig mere lokal – men omvendt var de store Pinot Noir-marker sprunget ud på det tidspunkt, og de blev meget hårdt ramt. Det gjorde de store hvidvinsmarker i øvrigt også; husk at alle Montrachet-producenterne gik sammen om at lave én vin tilsammen af den sølle smule druer, der til sidst kunne høstes – to fade i alt.

Matthieu Dangin kigger lidt bekymret ud over sine marker. Men han mener, at den biodynamiske dyrkning gør dem mere modstandsdygtige – en betragtning, jeg hørte fra flere af ‘vores’ vigneron’er

Hvis vi så kigger nærmere på de enkelte domæner og deres måde at dyrke på, så er der alligevel stor forskel på omfanget af skader. Tænk på et dansk rosenbed: Hvornår skal planterne beskæres? Hvis vi beskærer tidligt, så skyder de tidligt – og så er de mere udsat for frost. Beskærer vi dem derimod sent, så er de ikke lige så udsat. Det er nøjagtig samme historie her: De domainer, der beskærer sent, lider mindst skade. Hvem er det? Det er selvfølgelig de små, progressive, der kan nå at beskære alting på kort tid. Alle de store domainer går i gang i november, og nogen af dem er sågar færdige inden jul. De to seneste, jeg kender, er Moron – Garcia og Vincent Ledy. Og det er også de to, der er mindst ramt.

Vincent midt blandt de få rækker 80 år gamle stokke i Nuits 1. Cru les Porets st. Georges. De gamle stokke giver aldrig stort udbytte, men i år bliver spørgsmålet om der er nok til at lave cuvéen i det hele taget

Charmois set ovenfra

Frost først i april er helt almindeligt i det Hellige Land, og ikke noget, der normalt giver anledning til uro. Det, som ikke er almindeligt, er at have over 20 grader i februar. Vi havde 16-17 grader i Danmark, hvis i husker tilbage, og det satte gang i vinstokkene, som begyndte at pumpe saft op i fra rødderne. De første skud åbnede sig sidst i marts, og det er meget tidligt – alt for tidligt, som det skulle vise sig. Det er altså ikke frosten som sådan, der er usædvanlig – det er varmen i februar.

Og det er netop billedet ved Global Warming: Hvis blot temperaturen steg jævnt henover hele året med én grad, eller halvanden, så ville vækstsæsonen ‘blot’ rykke sig nogle uger frem, og alt ville i øvrigt ligne sig selv. Men det er ikke det, der sker. I stedet for bliver udsvingene større, omvæltningerne mere radikale, nedbøren kraftigere, tørken længere – det hele bliver mere ekstremt.

Arnaud har netop behandlet for 6. gang i les Monts de Boncourt – han knokler ligesom de øvrige for at få lov at beholde den smule druer, der er på stokkene

Vi har flere eksempler at tage af, blot fra i år: Vi havde 30-32 grader sidst i juni her i det Hellige Land. Det er sådan noget, vi ikke forventer før august. I dette tilfælde betød det en fuldstændig vanvittig væksteksplosion efter det kolde og våde forår. Masser af vand, masser af varme = masser af vækst. Hvordan har græsplænerne det herhjemme? Min har i hvert fald sjældent skulle slås så meget. Hvad betyder det for vinstokkene? Det betyder, at de skal bindes op, at de skal trimmes (rognage) – med mindre man hører til den meget lille, men voksende skare, der lader dem gro og binder dem ned i buer. Et kæmpe arbejde, der pludselig skal gøres meget hurtigt.

I forhold til vitikultur – vindyrkning – betyder det tidligere bladspring, og dermed forøget risiko for frostskade, præcis som tilfældet har været i år. Det betyder større risiko for tørke, som vi har haft de sidste 3 år, værst i 2020. Og det betyder langt mere uforudsigelighed, således at vigneronerne er nødt til at være på vagt på en helt anden måde, end tilfældet var for 30 år siden.

Billedet her er fra Kahlbach i Mosel, men det illustrerer kun alt for godt de ekstremer, som Global Warming medfører

Hvorfor er det vigtigt? Jo, for hvis ikke der er styr på planterne, så kan man ikke køre imellem dem og sprøjte uden at ødelægge både planter og sprøjte. Uanset om man dyrker økologisk, som alle de producenter, WineInVein har med at gøre, eller om man dyrker kemisk, så skal der sprøjtes mod skimmel af forskellig art. Økodyrkerne har været særligt udfordret, for de sprøjter udelukkende med kontaktmidler – en beskyttelse, der lægger sig uden på blade og druer, men som vaskes af i regn. De kemiske dyrkere bruger ‘systemiske’ midler, altså invasive kemikalier, der trænger ind i blade og druer og gør deres kemiske sammensætning giftig for skimmelsvamp – plus det løse..

Kampen er ikke forbi endnu. Der går endnu 2-4 uger, inden al markarbejdet er på plads, og der blot er modningen af druerne tilbage. Endnu 2-3 behandlinger kan vi se frem til, afhængig af dyrkningsmetode og hvor udsat den enkelte mark er. Det kan nå at gå helt galt endnu: Oïdeum spreder sig næsten ukontrolleret i Alsace og Champagne, hagl kan udslette et års hårdt arbejde på fem minutter, skybrud ligeså. Men lige nu, som jeg skriver dette, ser planterne rigtig pæne ud hos de producenter, som er vigtigst for det WineInVein’ske fællesskab.

Clément Chicotot og BourgogneBuddhaen studerer de gamle stokke i hans 1, Cru Les Pruliers. De er fantastisk smukke, men der er godt nok ikke mange druer på dem

Udbyttet er en helt anden historie. Thibault Morey fra domaine Morey – Coffinet har lidt de største tab, fordi han er den, der dyrker mest hvidt. Hans tre store Chassagne 1. Cru’er En Remilly, La Romanée og Cailleret er alle meget stejle, og vender sydligt. Derfor skyder de tidligt, og er udsat for frost. Og de er nærmest udraderede; muligvis bliver der et par fade ud af det hele til høsten. Anderledes ser det ud for hans marker nede på det fladere land: Houillères ser nærmest normal ud udbyttemæssigt, ligeså Blanchot Dessus og Batard-Montrachet. Også Charrières, hvor han kørte og spredte mystiske biodynamiske formularer, da jeg mødte ham, så rigtig fin ud – og tilmed væsentlig bedre end naboen, der er kemisk producent. Det der biodynamik, altså..

Alexandre Vernet fra domaine Hoffmann – Jayer har mistet en hel del på de varme marker i Nuits-Saint-Georges. Heldigvis er hans Hautes Côtes ikke nær så hårdt ramt – de ligger væsentlig højere, og springer senere ud. Arnaud Chopin har mistet det meste på de stejle marker, Vincent Ledys Porets bliver med et meget lille udbytte, hvorimof hans Hautes Côtes ser fornuftig ud, ligeså Gilles Moustie’s. Benoit Chevallier, har næsten ingen druer på hans Damodes, lidt mere på Boudots og ingenting på Beaux Monts. Bruno Clavelier er hårdt ramt på de høje marker, men Haut Maizières ser bedre ud. Jean Pierre Guyon mister vel 30 % i hans Bourgogne, og mere oppe i 1. Cru’erne – til gengæld er Savigny og Chorey ikke så hårdt ramt; det gælder for øvrigt også Ledys Chorey og Savigny.

Jean Pierre Guyon og BourgogneBuddhaen i animeret samtale – han høster antageligt kun 70% af det normale på sin Bourgogne Rouge. Til gengæld står marken fantastisk, sund og smuk..

Overalt så jeg marker, der var væsentligt hårdere ramt end ‘vores’, og det overordnede billede er, at der bliver meget lidt hvid vin i 2021 – sikkert ikke mere end 25% af en normal høst – og antageligt 60-70% af en normal høst i rød. Jeg vil undlade at udtale mig om de økonomiske konsekvenser; enhver kan regne ud hvad det betyder, og jeg hader det..

For stokkenes vedkommende har det som sædvanlig størst betydning for de unge stokke, mens de gamle er mere hårdføre – de skyder også senere. Min personlige forventning er at ‘vores’ domainer vil have et udmærket udgangspunkt for næste sæson, fordi de alle har langt overvejende gamle stokke. Anderledes ser det ud for dem, der har mange unge stokke, der er væsentligt mere sårbare.

Benoit Chevallier og BB spejder længselsfuldt op over Les Damodes. Druer er der ikke mange af heroppe på côte’n..

BourgogneBuddhaen fylder 60!

Tavs · apr 25, 2021 ·

Og i den anledning vil jeg gerne dele alt det bedste, WineInVein har at byde på. I kender mit motto: Wine is for Sharing! Og når jeg nu ikke kan invitere alle hjem til Grønholt på én gang, så kan jeg for pokker gøre noget andet:

Jeg kan hyre Odd Fellow-palæet og sætte den største og mest omfattende smagning op, som WineInVein formår.

Og jeg kan invitere de vigneroner op, som formår at vriste sig fri fra markarbejdet midt i blomstringen, til at skænke egne vine ud.

Og jeg kan servere både de vine, som der trods alt er nok af til at de fleste kan sikre sig de fornødne forsyninger, og de vine, der er så få af, at de ikke er til salg i det hele taget, og de vine, der er så efterspurgte, at kun de få heldige kan lægge dem i kælderen – eller sætte dem på vinkortet.

På den måde kan alle i det mindste få lejlighed til at smage, selv om man ikke har mulighed for at købe alting selv..

BourgogneBuddhaen, i Kosmisk Kontakt med Verdensaltet, adskillige astrallegemer og alting, der gror – som f.eks. store Bourgogneflasker

Som sagt, så gjort.

Hvad: 60-års fødselsdagssmagning med alt og alle, WineInVein kan stable på benene.

Hvornår: Lørdag 22.05. Smagning 1 fra kl. 13.30 – 15.30 og smagning 2 fra 16.00 – 18.00. Vi må samles 50 inden døre per 21.05, og det betyder at der er plads til ca. 35 deltagere pr. smagning, når vi har 15 stande. Først til mølle..

Hvor: Odd Fellow-palæet, Bredgade 28, 1260 Kbh.K

Hvem: Jeg præsenterer samtlige domæner., som WineInVein har det privilegie at repræsentere i Danmark.
Ind til videre har de følgende vigneron’er lovet at komme op og skænke egne vine ud: PO (Moron – Garcia), Gilles Moustie (Domaine de la Douaix), Vincent Ledy, Jérémy og Nicolas (les Deux Flêches), Jürgen von der Mark og Bernhard Kirsten samt Seb Congretel fra l’Épicurieux og Alexandre Vernet fra domaine Hoffmann – Jayer.
Jeg vil vælge tre vine fra hvert domaine: Topvinen og det, som jeg tror er de mest interessante vine ud af de øvrige, især vine fra micro-cuvéer, som normalt er umulige at komme til at smage, eller vine, der er så efterspurgte, at de også er umulige at komme til at smage.

Hvor mange: 3 vine fra hver af 16 domæner må give ca. 48 vine, hvoraf adskillige er Grand Cru’er. Og når jeg siger cirka, så er det fordi erfaringen fortæller mig, at begrænsningens kunst er særlig svær med god vin. – på en eller anden mærkelig måde måde sniger der sig altid lidt ekstra med…

Tilmelding: Send en mail med med dine kontaktoplysninger til tavs@wineinvein.com og skriv ‘60 år‘ i emnefeltet, og angiv hvilken af de 2 smagninger, du gerne vil deltage i. Hvis du tilmelder flere, så husk at skrive navne og kontaktoplysninger på alle – jeg skal være sikker på at vi kan overholde Covidbegrænsningerne og have helt styr på hvem, der kommer.
Jeg sender en bekræftelsesmail retur med betalingsoplysninger – hvis der stadig er plads. Først til mølle!

Pris: kr. 995,00
WineInVein har aldrig taget penge for nogen smagning: Wine is for Sharing, som jeg plejer at sige, men her går den simpelthen ikke – som i overhovedet ikke. Og selv med den pris går det langt fra op, men hvad fa’en – 60 år.. 🙂

Praktiske detaljer: Husk gyldigt Covidpas og billedlegitimation!! Du kommer kort og godt ikke ind uden.. Det er, så vidt jeg ved, første gang efter Covid at det lykkes at lokke Vigneron’er til Danmark, og hvis der er én ting, vi bare ikke skal opleve, er det at blive lukket ned fordi nogen har sjusket med det. Den 22.05 er dagen efter at forsamlingsloftet er hævet fra 25 til 50 inden døre, så vi går lidt med livrem og seler..

Øvrigt: Der er et helt P-hus lige overfor, og 300 meter til Metroen.
Der er naturligvis glas på stedet, men du skal være velkommen til at medbringe eget, store, Bourgogneglas, hvis du har lyst – det er ikke små vine, vi har på programmet..

Endelig hviler ovenstående på de nuværende politiske udmeldinger. Hvis situationen ændrer sig, så tilpasser jeg selvfølgelig efter bedste evne – det er den fleksibilitet, vi alle må være indforstået med at der kan blive behov for under omstændighederne.

Domainer og vine:

Domaine Bruno Clavelier: Combe d’Orveau (36 flasker til Danmark), fordi Brunos parcel havde Grand Cru status som en del af Musigny inden Phylloxeraen (hvad jeg, pinligt nok, ikke troede på da han fortalte mig det oprindeligt), og Aligoté, fordi den er plantet i 1926 og ikke smager som nogen anden Aligoté. Dertil Vosne MikroMonopolMarken La Montagne, som normalt giver ét til halvandet fad, og som Danmark får 12 flasker af, som jeg derfor aldrig har sat til salg.

Domaine Michel Gaunoux: Grands Epeneaux og Rugiens Bas, fordi det er de to største marker i Pommard og det er interessant at smage dem mod hinanden i Michel Gaunoux’ udgave, der med garanti ikke minder om nogen anden. Dertil deres Bourgogne Rouge, fordi det er en af Bourgognes mest komplekse regionalvine.

Domaine Morey – Coffinet: Enten Blanchot Dessus eller Dents de Chien, fordi begge er mikrocuvéer, der ligger direkte ind mod Le Montrachet. Der er normalt halvandet fad af hver, og Danmark får 12 flasker – som jeg derfor aldrig har sat til salg. Hvilken en vil du helst smage? Dertil Bourgogne Côte d’Or, fordi den er helt urimeligt velsmagende, og selvfølgelig Bâtard – Montrachet Grand Cru, fordi – well, fordi Thibault og Bâtard, altså..

Domaine Moron – Garcia: Corton Baie par Baie Grand Cru, fordi der ikke findes en vin, der minder om den i den hele, ganske verden. Og Bourgogne Rouge Les Maladières, fordi det hævet over enhver tvivl er Bourgognes mest eksklusive regionalvin. Ikke den dyreste – langt fra – men med garanti den eneste, hvor 10 mand brugte en time på at høste det, der normalt svarer til halvandet fad og dernæst tre timer på at sortere det, så det, der blev tilbage svarede til lidt under et fad. Hvad den blev fyldt op med? Corton, naturligvis, fordi – Moron-Garcia..
300 flasker til verden, og Danmark er det eneste land, der får – 18 flasker. Alt ander går til privatkunder i Frankrig. Sidste vin fra domainet bliver nok Grandes Vignes, men det er jeg ikke helt sikker på endnu.

Domaine de la Douaix: Gilles laver noget, der minder om en hemmelighed: Hans Corton Blanc Grand Cru. Ét fad, 300 flasker, til verden. Så den skal vi selvfølgelig smage, fordi vi, i modsætning til det meste af resten af verden, rent faktisk har mulighed for det. Måske også fordi den er ‘gustent stor’, som en velkendt Bourgogne-journalist kaldte den. Vi skal også smage hans Bourgogne Rouge VV på 80 år gamle stokke, og den sidste vin bliver nok hans Côtes de Nuits Village Vielles Vignes, som er lavet af 100 år gamle stokke. Jeg overvejer hvilken årgang, det skal være – input?

Domaine A. Chopin et Fils: Vi skal helt klart smage Arnauds hvide Damodes på 100% Pinot Gouges, fordi det er der ingen andre, der laver – heller ikke Gouges – og fordi der kun er halvandet fad af den. Vi skal også smage hans hvide Côtes de Nuits Village, fordi næsten ingen laver sådan noget – og måske også fordi den smager så godt, at Alchemist har den på vinmenuen.. Og så må den sidste jo hellere blive rød – mon ikke NSG Aux bas de Combes, fordi den ligger halvvejs inde i Vosne og har størrelse som en lille 1. Cru?

Domaine Vincent Ledy: Helt klart Vincents Les Porets st. Georges VV, dels fordi den er hans topvin, men væsentligere fordi det er en fuldstændig unik Porets st. Georges. Kirsch-agtig, rig og tæt og samtidig spillende frisk; Vincent er på alle måder noget helt specielt. To fade, når bølgerne går højt, og ét, når de ikke gør. Vi skal også smage hans hvide Chalotte, fordi det ikke burde være muligt at få Chardonnay til at smage sådan. Og endelig skal vi smage – hvis Vincent når at flaske den og jeg når at få den til Danmark – hans første hel-klasevin fra Vacherotte (Vaskerotten, som den hedder i Grønholt) på de allerældste stokke. Og hvis ikke – ja, så finder jeg nok på noget andet..

Domaine Hoffmann – Jayer: Én af Bourgognes bedste Echezeaux Grand Cru’er har alle dage kommet fra domainet oppe i Magny-lès-Villers, så den er oplagt. Og jeg synes det er ligeså oplagt at lade Alexandre servere sine to Hautes Côtes de Nuits’er, der for mig kvalitetsmæssigt er på højde med Vincent Ledy’s omend i en meget anderledes stil – de to udgør efter min personlige mening toppen af Haute Côte de Nuits. 2018 var første årgang Alexandre Vernet havde ansvar for domænet, og jeg skal da lige love for, at det går hurtigt med at få nye, hårdtbrændte fade ud og økodyrkning, helklasefermentering og store amforaer ind.. 🙂

Domaine Chicotot: Clément Chicotot er lidt af en specialitet, nærmest forelsket i sine marker og med en tyrkertro på at hvis økosystemet er i balance, så kan det bedre modstå de sindsyge klimatiske forandringer, vi oplever. Han er mere biodynamisk end de fleste biodynamikere; planter buske og træer i markerne, og sætter små ‘salgsboder’ op med gammelt træ, grene og græs så insekterne har et sted at bo.. !
Les st. Georges, fordi det er Cléments topvin, fordi den virkelig viser markens potentiale, og så fordi det er den eneste St. Georges, som er ‘En Bio’. Vi skal også smage hans Ladoix, som kom helt bag på mig – jeg var ikke klar over, at Ladoix kunne smage sådan. Og så skal vi smage hans NSG Saint Julien – fordi vi kan, og fordi den smager så forbandet godt.. Ét fad, og den står ikke på hans prisliste..

Confrèrie Dangin – Billet: Længst mod nord i Bourgogne, helt op mod Champagne i Molesme (og det var en del af Champagne indtil for 100 år siden) på Kimmeridgian kalk ligger Alix og Matthieus økocertificerede domæne. Vi skal smage den mest kalkede Bourgogne Blanc, jeg kender, og vi skal smage topvinen blandt boblerne Cuvée Prestige, fordi jeg vil æde min gamle hat (og den er seriøst gammel) på at INGEN vil sætte den udenfor Champagne i en blindsmagning. I sandhedens interesse er den også kun lige udenfor.. Skal den sidste være deres Nature eller deres ‘normale’ cuvée? Den tænker jeg lige over..

Les Deux Flèches: Her er det nemt, for de To Pile, Jérémy og Nicolas, laver kun tre vine: Deres Moulin à Vent Vierre Mannin, deres Fleurie La Madonne og deres Macon Les Plantés – så dem tager vi. Til gengæld er de to pile fuldstændig fanatiske som kun folk, der er kommet til vinen ‘udefra’ kan være, og de bobler helt over af entusiasme hver gang vi mødes. Og så holder de i øvrigt bier – biodiversitet, i ved. Mikrodomaine, jo, bevares, men lidt har også ret, når det er på det rigtige niveau.. 🙂

L’épicurieux: Sebastien og Charlote Congretel (Seb og ChaCha blandt venner) laver ægte Bio Nature-Beaujolais med fynd og klem, men uden afsmag af kolort, støvet loftsrum og terpentin. Vi skal smage deres tre domainevine: Lantignié ‘Gamayléon’, Régnié ‘Chacha’ og Morgon ‘Zélébrité’. Jeg smagte hans nye hvide Beaujolais fra fad, eller rettere fra betonkar, for nylig. 2 år får den inden flaskning, og der er noget at glæde sig til for alle os, der sætter pris på ‘rene’ Nature-vine.

Weingut Kirsten / Schlossgut Liebieg: Bernhard og jeg går langt tilbage, mere end 20 år, måske fordi vi er samme alder og deler den samme intense nysgerrighed og videnstørst. Vi skal naturligvis smage hans 1904, fordi den er plantet i 1904 på upodede stokke og fordi det er den mest Zen vin, jeg kender. Og vi skal smage en cuvée TR fordi de udelukkende er lavet til Danmark, oven i købet ved min mellemkomst. Og så er det mit håb at kunne præsentere Bernhards første røde – I will say no more.. 🙂

Weingut Jürgen von der Mark: Jürgen Laver, efter min mening, noget af det bedste Pinot uden for det Hellige Land. Vi skal selvfølgelig smage hans topvin ‘Girls are doin’ it for themselves’, fordi den er 100% whole-bunch på Francois Frères-fad ligesom Bizot (uden sammenligning i øvrigt), vi skal smage hans hvide topvin ‘Hexenmeister’, fordi den vise resultatet af Jürgens ‘slow’mo’ presseregime – en 22 timers cyklus! Endelig håber jeg, at vi kan komme til at smage hans Savagnin, fordi – ét fad, Savagnin, bla bla bla..

Fødselsdagsgave: Ingen fødselsdag uden gaver, og jeg mener – 60 år.. 🙂
Jeg vil derfor præsentere to domæner, som jeg ikke vil annoncere – det er en overraskelse! Jeg kan tease lidt med at sige, at begge er fra Vosne (!!!), begge naturligvis er ‘En Bio’, ligesom alle øvrige domæner, som WineInVein repræsenterer, og at den ene (som laver to Grand Cru’er, af hvike vi selvfølgelig skal smage den ene) har samme ønolog som Moron – Garcia – og han har sladret.. 🙂 🙂 🙂

BourgogneBuddhaen – Glad i låget og ivrigt dansende Den Store Kvastramperdans

Jeg glæder mig til at se dig!

Søges: Andre Sindsyge

Tavs · mar 11, 2021 ·

Jeg er en fuldblods vinnørd. Jeg ved det godt, jeg står ved det. Jeg har lært at leve med mig og mine tilbøjeligheder, har lært at acceptere, at vin er en permanent tilstand. WineInVein – husk, jeg sagde det før ‘Druk’.. 🙂

BourgogneBuddhaen danser, glad i låget, oven på kvaset, der skal fylde så lidt som muligt. Nicolas er ved at dø af grin..

De som kender mig godt ved, at min motivation, mit brændstof, er en uudslukkelig nysgerrighed og videnstørst, et akut behov for at forstå og løfte og udvikle til næste niveau – sådan har jeg det med alting, herunder vin. Derfor er jeg i det Hellige Land, og i Tyskland, mange gange om året. Derfor høster jeg, derfor laver jeg selv vin, derfor følger jeg med i alting vinrelateret. Derfor er jeg med der, hvor det sker, sammen med dem, som får det til at ske. Ikke fordi der er penge at tjene (en klog, gammel englænder sagde engang, at det eneste, man skal have for at tjene en formue på vin er en endnu større formue til at starte med..), men fordi jeg finder en dyb, dyb tilfredsstillelse ved at være fysisk og aktivt involveret i processen. Jeg er aktionsforsker, en videnskabsteoretisk metode, der handler om selv at deltage i sit forskningsfelt for på egen krop og sind at erfare, hvad feltet har at byde på. Wine is for Sharing!

I sommer, da jeg i et bjergtagende øjeblik stod i La Folie-marken og så solen stå op øst for Mont Brouilly og var helt opslugt af oplevelsen, blev jeg pludselig helt flov – jeg tænkte at det var synd for dem, der ikke havde muligheden for at få en sådan oplevelse. Følelsen af jord og sten under fødderne, stadig varm fra i går, duften af tørret græs og urter fra vinstokkene, lyden af de andre Vendangeurs (høstarbejdere), der gør sig klar, det fuldstændig storladne landskab med Mont Blanc i horisonten. Fællesskabet, det på én gang primitive arbejde, som generationer af vinbønder har udført hvert eneste år, men her koblet med intelligens, innovation og lidenskab. Hold da op.. Jeg nægter at tro, at der skulle findes et narkotikum, der kan bare halvdelen af det.

Ines tømmer det første færdiggærede kar – Corton Baie par Baie

Jeg besluttede mig for at finde ud af om der skulle være andre end mig, der synes at den fedeste ferie, man kunne forestille sig, ville være at knokle en uge i nogle af de navnkundige vinmarker i det Hellige Land; at spise ost, charcuterie og baguette i solen med de andre, le og lære, at sidde i timer med en Secateur (saks) og inspicere druer, én for én, og klippe dem fra stilken og se dem trille ned i spanden, som fyldes uendelig langsomt. At være en del af den læringsproces, som hver eneste ny høst er, at deltage i fællesskabet omkring tilblivelsen af den nye vin. Oven i købet, lige som jeg, at betale penge for transport og ophold for at få lov til at knokle. Der kan ikke være mange, tænkte jeg, men måske er der enkelte, der er ligeså sindssyge som jeg – og dem ville jeg virkelig gerne unde chancen.

Formiddagspause under høsten af Charmois.marken. Der mangler hverken mad eller drikke..

Jeg spurgte PO fra domaine Moron – Garcia hvordan han ville forholde sig til tanken om at jeg måske stillede med mere end blot mig selv til høsten i 2021? Han blev noget overrasket, men også glad – faktisk rigtig glad. Domænet ville ikke kunne gøre det, det gør, uden det fællesskab af folk, der støtter op omkring POs fuldstændig vanvittige projekt – et fællesskab af veluddannede kvinder og mænd fra Frankrig Holland og Tyskland mellem 30 og 45, og så en enkelt fed dansker på 59.. Jeg snakkede med en nær fælles ven, Nicolas Drouhin, om indkvartering – vi kunne blive enige om, at vi godt kunne finde en løsning, hvis man var indstillet på at det hele er lidt ‘rough and tumble’ – Nicolas har et stort hus med meget højt til loftet..

Så her er den: Er der andre end mig, der kunne have lyst til at betale gode, danske, skattebelagte kroner (altså, ikke til mig) til transport og eventuel indkvartering for at få privilegiet af at svede, grine, bande, forundres og i det hele taget være en del af den fælles proces, som skaber en ny årgang på domaine Moron – Garcia? Så send mig en mail..

Se hvem der sad og gemte sig bag en drueklase! Hver dag sin overraskelse..

En af udfordringerne er, at ingen ved hvornår høsten bliver. De seneste fire år har høsten startet mellem 23.08 og 15.09, og det giver jo tre ugers forskel. Når blomstringen er overstået omkring 01.06 kan vi sige med ca. én uges margen hvornår høsten starter i 2021. Høsten varer under alle omstændigheder mindst 14 dage, og man behøver ikke være med fra start til slut; en uge er et godt udgangspunkt.

Man behøver heller ikke have nogen tidligere erfaring med at høste; Baie par Baie er der alligevel ikke nogen tradition for noget sted i verden, så vi går alle på begynderholdet.

Man behøver derimod at have et åbent sind, gå-påmod og lysten til at give og tage – at lære og at bidrage. Og så et godt stænk vanvid.. 🙂

Florise med stængerne oppe i solen. Baie par Baie er ikke fysisk hårdt..

.. det er derimod al kælderarbejde, når man pure nægter at bruge pumper. Her den færdiggærede Corton, der skal over i vertikalpressen – jo, pressen er også med håndkraft..

.. og det er al *remontage* også. Forsigtigt tappes 10 liter af bunden, som Florise håndløfter op til Mathieu, der nænsomt fordeler det over *capeau’en*, ‘hatten’ af skaller og stilke, der flyder ovenpå. 5 spande pr. cuvée, af hvilke der er 12, 2 gange om dagen i 14 dage. You do the maths..

Det Hellige Land – en statusrapport

Tavs · feb 14, 2021 ·

Køreturen ned i søndags var lidt mere spændende end den plejer at være.. Udstyret med en meget officiel invitation fra BIVB og et ligeså officielt dansk Covid-pas gik turen durk gennem det, som jeg fik beskrevet som den vildeste snestorm Tyskland har set siden 1978. Fra Hamborg til Frankfurt stod den på 7 graders frost, 5-10 cm. sne på motorvejen, kuling fra øst og biler, der snurrede rundt i flæng til højre og venstre. Vel nede i Rhindalen steg temperaturen til plus 7.. En temperaturgradient på 14 grader over 100 kilometer, så man forstår godt at vejrguderne var lidt oppe at toppes.

Her Valentinsdag kan jeg så gøre status over en uges intenst smagemaraton. Da jeg var nede i sommer, først i juli og senere hele vejen gennem høsten, virkede det som om ’19 var en nærmest magisk årgang, med vine høje i alkohol, javist, men også, nærmest naturstridigt, med fantastisk transparens og meget fin friskhed. Og vinverdenen har været ved at koge over siden da – Bernard Hérvet har endda leget med tanken om at det skulle være den bedste årgang siden 1865. Og er det så det?

Nej.

Det er en rigtig fin årgang, der stadigvæk her, lige før flaskning for mange og lige efter flaskning for nogle, viser meget fin transparens – det, vi ville kalde at ‘være tro mod terroiret’, dvs. at terroirets specifikke smagsnuancer kommer tydeligt til udtryk i vinen. Og det til trods for, at vinene gennemsnitligt er høje i alkohol – jeg vil tro, at gennemsnittet for årgangen ligger meget tæt på 14% – og solmodne i smagen.

Bourgogne har fået en ny farve på paletten med 2019: Blæksort. Billedet er taget med masser af lys i lokalet, som skyggen også viser – og alligevel er vinen nærmest helt uigennemsigtig

Den store forskel siden i sommer er, at de har tabt noget af den fantastiske friskhed, de viste. Ikke således at forstå, at det er blevet en gumpetung årgang – langt fra – men således, at der taget over en kam ikke er tale om tåspidsdansere, at de ikke har den legende lethed i munden, som jeg er så betaget af. Jeg elsker, når en vin danser ballet i min mund! 2019 er en årgang af den type, som amerikanerne vil sætte pris på og som vi andre gerne indtager i vinterhalvåret som ledsager til en vildtragout eller Boeuf Bourguignon.

Her er det Nicolas Chaffurin fra Les Deux Flêches, der har skudt en Morteau fuld af Marc inden han har viklet den ind i et klæde, og sammen med et smukt stykke lam langtidsstegt det i gryden med kål i 8 timer

Som de viser sig nu lægger årgang 2019 sig fint ind i den efterhånden temmelig lange række af rigtig gode og noget varme årgange som 2003, 2005, 2009, 2011, 2015, 2016 og 2018. Og vi kan roligt lægge 2020 i samme kurv, baseret både på mine oplevelser under høsten og på fadsmagninger i løbet af ugen.

Det gode er, at vigneronerne her i det Hellige Land er blevet bedre til at håndtere varmen, både med hensyn til vitikultur, vinifikation og élevage. Der er en dynamik blandt bønderne, som ikke er set siden agrokemien overtog herredømmet i ’60erne og ’70’erne – allehånde forsøg, hovedsaglig blandt de unge vigneroner, med andre typer beskæring og opbinding, med øget biodiversitet i markerne, med kortere vinifikation og finere ekstraktion osv. Alligevel afslørede dagens gåtur i markerne nord for Nuits at mere end halvdelen af markerne stadig sprøjtes rutinemæssigt med round-up. Ting ta’r Tid, her som i Danmark.

Se den høje opbinding, ‘palisaderne’ som de kaldes, hos Charles Lachaux til højre . Et af mange forsøg på at videreudvikle vitikulturen, så den bedre harmonerer med de ændrede forhold. Her er det Nuits st. Georges ‘Aux St. Julien’, med udsigt op mod Côte’n

Det onde er, at vi helt tydeligt er på grænsen af, hvad stokkene, og ikke mindst rodstokkene, kan tolerere. Vi ser en kraftigt stigende dødelighed blandt stokke plantet de seneste 20 år på rodstokke af typen 161-49C, der langt overvejende anvendes her i det Hellige Land – og det er virkelig bekymrende. Det er umuligt at sige med sikkerhed, at det éntydigt skyldes tørken, men den er med stor sandsynlighed medvirkende årsag. Andre følger af Global Warming er indtoget af nye, varmeelskende insekter, der ikke er synderlig påvirket af de traditionelle bekæmpelsesmidler.

Vintersolen står lavt over Nuits st. Georges 1. Cru ‘Aux Vignerondes’. I baggrunden oppe på Côte’n kigger vi henover ‘Aux Chaignots’ mod ‘Aux Bousselots’ til ‘Aux Thorey’ helt ude på kanten

Summa summarum: Vinbønderne har til stadighed nye udfordringer at forholde sig til og håndtere på bedste vis, Covid gør alting meget anderledes og Det Hellige Land ligger badet i vintersolen, mindst lige så æterisk og vanskeligt at få greb om som det plejer at være – og vi har endnu en årgang, som hverken er helt det ene aller helt det andet, men som omvendt er noget helt for sig selv. Alt er godt! 🙂