• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
WineInVein

WineInVein

Vin til VelVære

  • Info
    • Kontakt
    • Nyhedsbrev
    • Handelsbetingelser
    • WineInVein Persondatapolitik
  • Home
  • Om WineInVein
  • Nyt
  • Wine is for Sharing!
  • Producenter
    • Bourgogne
      • Jean-Pierre Guyon
      • Morey – Coffinet
      • Domaine PO (Pierre-Olivier) Garcia
      • Vincent Ledy
      • Hoffmann – Jayer
      • A. Chopin & Fils
      • Bruno Clavelier
      • Domaine Benoit Chevallier
      • Domaine Chicotot
      • Domaine de la Douaix
      • Domaine Dubuet – Boillot
      • Cellier aux Moines
      • Domaine Michel Gaunoux
      • Vincent Paindavoine
    • Beaujolais
      • Les Deux Flèches
      • Domaine de Mont Bessay
      • L’Épicurieux
    • Champagne
      • Domaine Charlot Père & Fils
    • Loire
      • Domaine du Val de Bargis
    • Alsace
      • Domaine Jean Huttard
    • Languedoc
      • Domaine de Rapatel
    • Mosel
      • Weingut Kirsten
    • Baden
      • Jürgen von der Mark
      • M von der Mark
    • Piemonte
      • Cascina Fornace
      • 460 Casina Bric
      • Chiussuma
    • Rioja
      • Berta Valgañón
    • Penedès
      • El Jardi dels Sentits – Blanca Ozcariz
  • Shop
  • Kurv
  • Show Search
Hide Search

Pop-Up På Prags!

Tavs · aug 29, 2023 ·

Og her i livet går alting jo altid efter planen – men den plan, det går efter, har typisk ikke meget med mine forestillinger om fremtiden at gøre. Og således var der ikke Pop-Up sidste fredag i august, fordi – planen..
Nå, men så lægger vi bare en ny plan og holder Pop-Up På Prags 1. fredag i September i stedet for! 🙂
Og vi har rigtig meget at snakke om; Berta er i landet, Max’ 21’ere er i landet, de belgiske Ledy-vine er i landet (og stort set fordelt blandt værdige, trængende samt værdigt trængende), Gerards PetNat lander i morgen, Chopins ’20ere er på vej – og jeg er på vej væk, ned til det Hellige Land for at redde høsten sammen med de andre Fortabte.

En flok Fortabte Sjæle tager lige en slapper i solen efter at have reddet høsten – eller deromkring..

Høsten nærmer sig, og den bliver ikke simpel. Vi havde tørke i maj og første halvdel af juni, oven i købet med hedebølge, vi fik van(d)vittige mængder af vand i juli sammen med lave temperaturer og et uhyggeligt meldugsangreb, og dernæst 40 grader midt i august. Resultatet er at vi har meget ujævn modning, ikke bare fra kommune til kommune, men også på en og samme vinstok, vi har tyndskinnede druer med solskoldning (brûllage) på de sydvestvendte sider, vi har begyndende botrytisangreb og ingen udsigt til tørvejr. Meursault er haglet væk, mens Chassagne og Puligny faktisk ser ret godt ud lige nu. Alle de vigneronner, jeg har snakket med her på det seneste er aldeles rundforvirrede og temmelig usikre på hvordan det her skal forløbe, men selvfølgelig kommer De Fortabte Sjæle til undsætning på domaine PO Garcia og redder dagen! Det er i hvert fald min plan..

Så for at fokusere vore sanser og indstille os på den kommende høsts strabadser skal vi smage alt mulig mellem himmel og jord, rydde op i åbne flasker, åbne nogle flere og i det hele taget opføre os som de ægte WineInVein’ere, vi er: Værdige og Vintrængende.

Advarsel: Det bliver et ganske omfattende program.

Her gælder det fællessmagning: Wine is for Sharing!

Som altid er hyggen et fælles ansvar! 🙂

Hvor: Gitte Bjørns Værksted, Prags Boulevard 63C, 2300 S

Hvornår: Fredag 01.09 2023 kl. 15.30 – 18.30

Hvad: SidstePop-Upindenhøstensmagningogpræsentation

Pris: kr. 350

Tilmelding: Følg anvisningen nederst på siden – max. deltagerantal 12, først-til-mølle..

Vi kan takke Nina Højgaard fra Alchemist for at Danmarks allokation af Dubuet – Boillot pludselig blev forøget med 50% i et år, hvor han nærmest ikke lavede noget vin. Max kunne ikke sidde en forespørgsel fra Nina, der er blevet 2’er til VM i Sommelier de sidste to år og som har kurateret det vinkort, der netop er blevet udnævnt til verdens bedste på den restaurant, som er verdens 5. bedste, overhørig – og det kastede altså lidt ekstra af til os andre, også.. 🙂 I øvrigt kommer Domaine Rapatel også på Alchemists vinmenu her til efteråret.

Som altid er Pop-Up Buddha-udgaven af Dungeons & Dragons, hvor en lille flok entusiaster har lejlighed til at nørde helt i bund, at forsøge at forstå tilgang, terroir og stil så godt som muligt sammen med ligesindede WineInVein’ere. Derfor er deltagerantallet også begrænset, så vi rent faktisk kan høre hinanden og føre en dyb og kvalificeret diskussion på et højt intellektuelt plan! Eller – well.. Men det er tanken, der tæller!

?

Tilmelding er strengt nødvendig!

Skriv en mail til tavs@wineinvein.com og gør rede for hvor mange du er. Så vil jeg til gengæld fortælle, om der er plads til dig/jer, og hvis der er plads, så vil du/i være tilmeldt, når du har indbetalt kr. 350 / person på Mobile Pay 115615 eller på bankkonto 3163-380753810 mærket ‘SidstePop-Upindenhøstensmagningogpræsentation 01.09‘

Vel mødt til Pop – Up På Prags!

Pop-Up På Prags Blindsmagning, Bourgogne, same-same but different, Total nørdethed

Copyright © 2025 · Monochrome Pro on Genesis Framework · WordPress · Log ind