• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
WineInVein

WineInVein

Vin til VelVære

  • Info
    • Kontakt
    • Nyhedsbrev
    • Handelsbetingelser
    • WineInVein Persondatapolitik
  • Home
  • Om WineInVein
  • Nyt
  • Wine is for Sharing!
  • Producenter
    • Bourgogne
      • Jean-Pierre Guyon
      • Morey – Coffinet
      • Domaine PO (Pierre-Olivier) Garcia
      • Vincent Ledy
      • Hoffmann – Jayer
      • A. Chopin & Fils
      • Bruno Clavelier
      • Domaine Benoit Chevallier
      • Domaine Chicotot
      • Domaine de la Douaix
      • Domaine Dubuet – Boillot
      • Cellier aux Moines
      • Domaine Michel Gaunoux
      • Vincent Paindavoine
    • Beaujolais
      • Les Deux Flèches
      • Domaine de Mont Bessay
      • L’Épicurieux
    • Champagne
      • Domaine Charlot Père & Fils
    • Loire
      • Domaine du Val de Bargis
    • Alsace
      • Domaine Jean Huttard
    • Languedoc
      • Domaine de Rapatel
    • Mosel
      • Weingut Kirsten
    • Baden
      • Jürgen von der Mark
      • M von der Mark
    • Piemonte
      • Cascina Fornace
      • 460 Casina Bric
      • Chiussuma
    • Rioja
      • Berta Valgañón
    • Penedès
      • El Jardi dels Sentits – Blanca Ozcariz
  • Shop
  • Kurv
  • Show Search
Hide Search

Sommer-Pop-Up i Grønholt!

Tavs · jul 25, 2023 ·

Det er sommer. De fleste WineInVein’ere er antageligvis på ferie et eller andet sted ude i Vinland, og jeg selv ville så forfærdelig gerne have været i det Hellige Land nu – men det virker ikke tilrådeligt, givet min fysiske tilstand, eller mangel på samme: Jeg bliver pænt i Danmark og passer min genoptræning, så jeg kan blive så klar som muligt til høsten. Vi er 23 Fortabte Sjæle, der skal ned at høste på domaine PO Garcia i år! 🙂

Nå, i solidaritet med de få, som måtte være tilbage i Danmark synes jeg vi skal samles i Grønholt på fredag til en klassisk WineInVein smagning – og derefter fyre op i grillen og holde sommerkomsammen!

Et stk. Buddha tramper den Store Kvastramperdans, hvilket kan måles på de seismiske instrumenter i miles omkreds.

Jeg forestiller mig at vi i skøn samdrægtighed (!) kan finde ud af at bikse noget salat sammen og forkulle nogle proteiner på grillen – og jeg forestiller mig at alle har mindst én blinder med af hæderlig kvalitet, som det hedder heromkring, som vi kan more os med før, under og efter maden. Kan vi ikke lige piske en stemning op til det? I ved:

Wine is for Sharing!

Som altid er hyggen et fælles ansvar! 🙂

Lidt praktisk: Hillerød station ligger 160-180 taxakroner fra Mosegårdsvej, og sidste S-tog kører, så vidt jeg forstår DSB, fra Hillerød 01.11 om fredagen.

Hvor: Mosegårdsvej 1, Grønholt, 3480 Fredensborg

Hvornår: Fredag 28.07 2023 kl. 15.30 – ?

Hvad: Sidstefredagimånedensmagningogsommerkomsammen

Pris: kr. 250

Tilmelding: Følg anvisningen nederst på siden – max. deltagerantal 12, først-til-mølle..

Sådan så det ud sidste gang vi komsammede i Grønholt en sommeraften – altså efter Kevin havde brækket bænken af, men inden han smadrede glasset..

Som altid er Pop-Up min udgave af Dungeons & Dragons, hvor en lille flok entusiaster har lejlighed til at nørde helt i bund, at forsøge at forstå tilgang, terroir og stil så godt som muligt sammen med ligesindede WineInVein’ere. Derfor er deltagerantallet også begrænset, så vi rent faktisk kan høre hinanden og føre en dyb og kvalificeret diskussion på et højt intellektuelt plan! Eller – well.. Men det er tanken, der tæller!

?

Tilmelding er strengt nødvendig!

Skriv en mail til tavs@wineinvein.com og gør rede for hvor mange du er. Så vil jeg til gengæld fortælle, om der er plads til dig/jer, og hvis der er plads, så vil du/i være tilmeldt, når du har indbetalt kr. 250 / person på Mobile Pay 115615 eller på bankkonto 3163-380753810 mærket ‘Pop-Up sidstefredagimånedensmagningogkomsammeniGrønholt‘

Vel mødt til Pop – Up i Grønholt!

Pop-Up På Prags Blindsmagning, Bourgogne, same-same but different, Total nørdethed

Copyright © 2025 · Monochrome Pro on Genesis Framework · WordPress · Log ind